Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
MAGNUS DEN GODE
8. Harald og Sven angribe Danmark.
Imidlertid vendte Magnus tilbage til Norge, og tilbragte Vintren der uden,
som det lader, at have nogen Formodning om, at Harald med Vaabenmagt agtede
at gjøre sine Rettigheder gjeldende1. Men allerede meget tidligt, som det synes,
den paafølgende Vaar, kom Sven og Harald med deres Flaade til Danmark. Her
var dog nu meget anderledes, end da Sven gjorde sit første Forsøg paa at vinde
Kongedømmet. Indbyggerne havde lært Magnus bedre at kjende, de
paaskjønnede hans Fortjenester af Landets Frelse, fandt sig vel under hans Herredømme,
og ønskede vel heller ikke nogen Gjentagelse af de haarde Straffe, som deres
tidligere Frafald havde fremkaldt2. Saaledes fandt Sven ingen venlig Modtagelse,
og en frygtelig Straffedom overgik derfor det ulykkelige Folk. Haralds Skald
og Lovtaler Valgard taler udførligt herom. «Kamplystne Fyrste», siger han om
Harald, «du sejlede ud fra Svithjod3; dine Skibe fløj raskt forbi det flade Skaane,
og de danske Kvinder bleve forfærdede. Du herjede hele Sjæland; du, Fyrste,
forstod at jage dine Fiender bort; mandsterk satte du siden over til Fyn, og gav
ogsaa der Hjelmene nok at bestille». Altsaa bleve baade Sjæland og Fyn grumt
herjede. Hvor haardt f. Ex. Roskildes Omegn blev behandlet, sees af følgende
Vers: «den klare Ild brandt i Byen søndenfor Roskilde; den tapre Fyrste lod Ilden
ødelægge Husene; en heel Deel af Landets Mænd laa døde, andre bleve bortførte
bundne som Fanger, og de jamrende Huusfolk flygtede til Skovene». Der tales
ogsaa om, hvorledes Kvinder bleve bortførte i Fangenskab. «Der saa man», siger
Valgard, «bedrøvelige Adskillelser. De overlevende Daner flygtede bort, men de
fagre Piger bleve fangne. Lænkens sterke Laas sluttede om deres Legemer, og
mange Kvinder bleve paa den Maade drevne foran eder ned til Skibene, medens
Fodboltene saarede deres fine Hud»4. Her have vi et Øjevidnes, eller saa godt
som Øjevidnes, Beskrivelse af Maaden, hvorpaa i det mindste Harald foor frem
1 At Magnus vendte tilbage til Norge, siges udtrykkeligt i den yngre Bearbejdelse af Harald Haard
-raades Saga, Cap. 18, saa vel som hos Snorre, Cap. 20 og Knytl. S. C. 22. Det bekræftes ogsaa i det her
anførte Vers af Thjodolf, hvor der siges at Magnus kom nordenfra, Harald søndenfra. At han tilbragte
Vintren der, og ikke begyndte Udrustningen førend næste Vaar, kan sluttes deraf, at han først kom hjem
om Høsten, og at det maa have været umuligt for Harald og Sven, endnu samme Høst at faa deres
Udrustninger tilendebragte. Jvfr. ogsaa, hvad der nedenfor berettes om Ragnvald Brusessøns tvende Rejser til
Norge i Slutningen af 1045. Det er ikke usandsynligt, at Harald har brugt denne Mellemtid til at hente
sin Hustru Ellisif, der neppe kan have fulgt med ham til Sverige, da han først drog derhen paa eet Skib,
for nærmere at undersøge Forholdene.
2 Se ovenfor S. 33. Jvfr. ogsaa Viljam af Malmsbury, III. 259, der udtrykkeligt siger, at Danerne
yndede Magnus’s Herredømme.
3 Heraf sees saaledes, at Harald kom fra Sverige, ikke fra Norge, som Thjodrek siger.
4 Harald Haardraades Saga, Cap. 17, Snorre, Cap. 19, Fagrsk., Cap. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
