- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
111

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD HERJER SJÆLAND OG FYN

111

i Sjæland og Fyn. Der kan altsaa ikke være mindste Tvivl om, at der virkelig
herjedes saa grusomt, som det her siges. Men da det dog er næsten ubegribeligt,
at Sven skulde være upolitisk nok til at ville gjøre sig saa forhadt af Danerne, som
en slig Fremfærd nødvendigviis maatte gjøre ham, og det i Sjæland, hvor han
egentlig skulde have sine fleste Tilhængere1, maa man antage at hele denne grumme
Herjen har været udført af Harald og hans byttelystne Krigere paa egen Haand,
uden at Sven var i Stand til at hindre det, og at dette endog kan have været den
første Aarsag til at der opstod Kulde mellem ham og Harald. Dog er det heller
ikke usandsynligt at Sven gav Harald frie Hænder i Sjæland og Fyn, fordi han selv
imidlertid deels var beskjeftiget med at underkaste sig Smaaøerne2, deels var
over hos sine Venner, Venderne, for ligeledes derfra at skaffe sig Hjelpetropper,
som han ogsaa fik. Men atter at bringe Vendernes grumme Hedningesværme
over Danmark var neppe et mindre upolitisk Skridt end Haralds hensynsløse
Herjen, og det seer derfor næsten ud som om Sven betragtede dette Tog som sit
sidste fortvivlede Forsøg paa at støde Magnus fra Tronen, og som om han havde
besluttet at sætte alt paa Spil3.

Da Magnus fik Efterretningen om den Ustyr, Harald og Sven gjorde i Danmark,
udbød han strax Leding, og fik en stor Hær samlet. Hvor han om Vintren havde
opholdt sig i Norge, nævnes ikke, men man skulde næsten formode at det har
været i den sydlige Deel, hvor han havde lettere for at holde Øje med, hvad der
foregik i Danmark. Rigtignok skildredes Haralds Klogskab, Styrke og Rigdom

1 Sjæland tilligemed de mindre Øer og Skaane dannede aabenbart Kjernen af hvad man kunde kalde
den gotiske eller reendanske Deel af Danmark. Fra disse Landskaber havde og de fleste Jomsvikinger
deres Oprindelse: i Sjæland holdt Harald Gormssøn sig, da han havde lagt sig ud med det herskende Parti,
her blev han begraven; paa Iisøre-Thing ved Roskilde blev Sven Ulfssøn ogsaa først hyldet efter Magnus’s
Død. Men i det nordiske Danevældes Tid og lige til Magnus’s Død var øjensynligt Jylland Hovedlandet,
Viborg Thing Hovedthinget, og Heidaby Hovedresidensen.

2 Der staar udtrykkeligt i Fagrskinna, Cap. 168, saa vel som i Morkinskinna og Flatøbogen, at Sven
drog med Hærskibe omkring i «Smaalandene» i Danmark, da han og Harald havde skilt sig ad. Men
Adskillelsen maa have fundet Sted strax ved Ankomsten til Danmark. I de oven anførte Vers taler ogsaa
Valgard til Harald som om han var den eneste Anfører, og nævner ikke Sven.

8 Viljam af Malmsbury, III. 259, fortæller udtrykkeligt, at Sven, overvunden og fordreven af
Magnus, fik Hjelp af den svenske Konge, og med en af Sviar, Vender og Goter sammenskrabet Hær søgte at
underkaste sig Riget igjen, men fandt megen Modstand af Danerne, som holdt med Magnus. Hans Ord
ere: Ejectus Swanus regem Suevorum (d. e. her «Sviarnes») adiit, ejusque auxilio, quum Suevos et
Winde-licos (Venderne) et Gothos corrasisset, rediit ut regnum reformaret, sed, conspirantibus Danis, prioris
for-tunæ calamitatem expertus est. Den Omstændighed, at Sven ved denne Lejlighed havde Vender med sig,
tjener ogsaa til Bestyrkelse paa, at han tidligere paa Lyrskovshede kæmpede i deres Rækker. Ellers hviler
der et stort Mørke over alt, hvad der under Svens og Magnus’s sidste Krig foregik i Danmark. Thi vore
egne Sagabearbejdere have glemt at omtale det, da Begivenhederne i Norge nu næsten aldeles optage
deres Opmerksomhed; Saxo og Mag. Adam vise sig fejl underrettede, da de ikke forstaa Forholdet mellem
Magnus, Sven og Harald: det er saaledes ene hos Viljam af Malmsbury og af enkelte i Sagaerne tilfældigviis
givne Antydninger, at vi nogenledes erfare Begivenhedernes Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free