Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD FAAR KONGENAVN I GUDBRANDSDALEN 115
indfandt ogsaa Harald sig til bestemt Tid. I Magnus’s Følge skal, foruden Einar
Thambarskelve og mange andre Høvdinger, ogsaa Biskop Grimkell have været1,
hvilken saaledes her for sidste Gang nævnes, dog er det heel uvist, hvorvidt dette
har sin Rigtighed. Om de egentlige Forhandlinger ved dette Møde fortælle vore
gamle Skrifter ikke stort. Der nævnes kun i al Korthed, at Høvdingerne fuldt og
fast havde bestemt, ej at taale to Konger paa een Gang, uden at disse vare paa
det nøjeste forbundne med hinanden, og at de derfor vilde dræbe den, der ikke vilde
indgaa Forbundet2: en Trusel, der tydeligt nok rettedes mod Harald, eftersom
Magnus ved at indbyde til Mødet havde lagt sit fredelige Sindelag for Dagen.
Det viser sig ogsaa, at der underhandledes paa den allerede forhen af Einar
Thambarskelve fremsatte Grundbetingelse, at Harald, imod at faa Deel i Regjeringen
ved Siden af Magnus, skulde dele sine Rigdomme med ham. Ligeledes synes det
Ceremoniel at være forud aftalt, som nu fandt Sted ved den højtidelige Afslutning
af Forliget. Der var, siges der, et fagert Gilde. Paa den første Dag af Gildet, da
man havde spiist og Bordene vare borttagne, gik Magnus ud af Stuen, og vendte
strax efter tilbage, ledsaget af flere Mænd, der bare store Byrder. Han gik nu
langsmed den Pall paa hvilken Haralds Mænd sad, standsede ved hver især, og
gav ham en eller anden Gave, enten et Sverd, eller et Skjold, en Kjortel eller en
Ring o. s. v.; jo fornemmere enhver var, desto kostbarere Gave fik han. Endelig
kom Magnus til sin Frænde Harald, og rakte frem to smukke Rør-Tene, idet han
sagde: «hvilken af disse Tene vil du modtage, Frænde?» Da Harald svarede: «den
som er mig nærmest», sagde Kong Magnus: «med denne Rør-Sprote give vi eder
Halvdelen af Noregs veldet med alle Skylder og Skatter og al den Ejendom, som
dertil ligger, paa det Vilkaar, at du overalt skal være lige saa vel berettiget Konge
som jeg, men at jeg dog, naar vi begge ere sammen, skal være den fornemste,
hvad Hilsen, Opvartning og Sæde angaar. Ere tre Fyrster sammen, skal jeg sidde
i Midten, ligesom jeg og skal indtage Kongelejet i Havnene og benytte
Kongebryggen; dertil skulle I være forpligtet til at styrke og understøtte vort Herredømme,
fordi vi have gjort eder til den Mand i Norge, som jeg troede at ingen skulde blive,
saa længe vort Hoved er oven Jorden». Derpaa stod Harald op og takkede Magnus
1 Det er kun Thjodrek, 1. c., som siger dette. Hans Angivelse er mistænkelig, da Grimkell for øvrigt
ikke omtales under Magnus’s hele Regjering, efter at han var med at skaffe Olafs Hellighed Anerkjendelse,
og der er stor Grund til at antage, at han ej befandt sig i Norge, men at han derimod efter endt Mission
var vendt tilbage til England, og at han maaskee var den samme Grimcytel, der 1038 blev Biskop i Sussex,
og siden, som det heder, med Guld tilkjøbte sig Østangels Bispestol ved Siden af den forrige, men blev
fordreven derfra, idet han dog beholdt Sussex til sin Død 1047. Villelmus Malmsbury de pontific. Angl.,
hos Savile, S. 238, 357, og Cotton: de episc. Norwicens. i Whartons Anglia sacra I. 406, jvfr. Florents
af Worcester, Appendix, Mon. hist. Per. I. S. 618, 617, Chron. Sax. ved oven nævnte Aar.
2 Thjodrek, 1. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
