Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
MAGNUS DEN GODE
for den ham forundte Hæder og Ophøjelse, hvorefter begge satte sig til Drikkelag,
og vare meget lystige. Morgenen efter lod Magnus blæse til Things, og forkyndte
nu for hele den forsamlede Skare, hvilken Gave han havde skjenket sin Frænde
Harald. Det Kongenavn, Harald hidtil havde ført, og som ej havde været
anerkjendt af Magnus og Høvdingerne, blev nu paa dette Thing i Magnus’s Nærværelse
paa ny givet ham af Thore paa Steig1. Da de tre Gildesdage vare forbi, indbød
Harald Magnus til et lignende Gilde hos sig, ligeledes med 60 Mand. Her gik
det meget prægtigt til, og begge Kongerne vare lystige og glade. Raden var nu
kommen til Harald, at opfylde sin Forpligtelse. Den første Gildesdag gav Harald
Magnus’s Mænd Gaver paa samme Maade, som Magnus forhen havde givet hans
Mænd: Vaaben, Klæder og andre kostelige Sager, blandt dem mangt et sjeldent
Stykke. Da alle havde faaet Gaver, paa Magnus nær, lod Harald sætte to Stole
frem, en for sig, en for Magnus. Da de begge havde taget Plads, lod han brede et
Klæde ud paa den Halm, der som sædvanligt bedækkede Gulvet; derpaa lod han
mange og store Tasker bringe ind og lægge paa Klædet. Idet Taskerne paa hans
Befaling aabnedes, sagde han til Magnus: «Forleden Dag overdrog I os en
betydelig Magt, som I tidligere havde vundet fra eders og vore Uvenner, og toge os i
Fællesskab med eder: det var vel gjort, i Betragtning af hvor megen Anstrengelse
det maa have kostet eder, at vinde dette Rige. Nu have vi paa vor Side været
udenlands, og vovet os i mange og store Farer, førend vi fik alt det Guld samlet,
som I nu skal faa at see, og som vi ville dele ligt med eder, ligesom I har deelt
Kongemagten med os. Jeg veed at vort Sindelag er forskjelligt, og at du er meget
gavmildere end jeg, derfor anseer jeg det bedst at dele disse Penge mellem os een
Gang for alle, saa at enhver siden kan gjøre med sit hvad han lyster». Derefter
lod Harald Guldet helde ud paa Klædet, og nøjagtigt udveje den ene Deel til
Magnus, den anden til sig. Alle Tilstedeværende forbausedes over at see saa meget
Guld samlet paa eet Sted her i Norden; men, siges der, dette var ogsaa egentlig
den græske Kejsers Skat, thi alle sige at hos ham er der Huse fulde af det røde
Guld. Delingen skede under megen Lystighed paa begge Sider. Blandt andet
1 Dette nævnes vistnok ikke uden i de Sagaer, der ej lade Thore give Harald Kongenavn oppe i
Gudbrandsdalen, saa at der altsaa ikke egentlig er Tale om nogen Fornyelse af Kongetitlen. Imidlertid ligger
det i Sagens Natur, at Magnus ej kunde erkjende den foregaaende insurrektionelle Kongetitel, Harald
havde faaet, saa at denne maatte gives ham paa ny, og formeligen, i Magnus’s Nærværelse. Den letteste
Maade at forklare sig, hvorfor enkelte Sagaer lade Thore give Kongenavn her, er derfor den, at en saadan
Gjentagelse virkelig fandt Sted, og at de, da de ej melde noget om Haralds Besøg i Gudbrandsdalen, alene
kunne omtale den sidste Konge-Udraabelse, hvortil de nu og henføre, hvad der skede ved den første,
nemlig at Harald gav Thore hine betydelige Foræringer og Løfter. Disse Foræringer og Løfter faa nemlig først
deres rette Betydning, naar man betragter dem som Belønning, fordi Thore vovede, aabenbart at tage
Haralds Parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
