- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
130

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN

Hjelp, og forestillede ham det mislige i at stole paa Magnus’s Tilbud. «Du kunde
jo», sagde han, «ikke engang beholde Kongens Yndest, da man skulde tro at du
stod højt anskreven hos ham, end sige nu, efter at han har jaget dig i
Landflygtighed. Desuden, hvis Ragnvald overvinder os, og saaledes han og Magnus ganske
faa Herredømmet her vestenfor Havet, vil du ej længer have noget sikkert Tilhold
her, medens du derimod, hvis jeg sejrer, ikke skal mangle noget af, hvad der
staar i min Magt at give. Holde vi fast sammen, da kan ingen faa Bugt med os
her vester. Du vil da vel heller ikke have den Skam, at ligge stille som en Kat
i en Røse, medens jeg lige for dine Øjne strider for vor begges Frihed. Derhos
ere vi saa nøje besvogrede, at det anstaar enhver af os bedst at hjelpe den anden
mod Fiender, til hvem vi ikke staa i noget saadant Forhold». Disse Forestillinger
og Opeggelser kunde Kalf ikke modstaa. Han bød sine Mænd strax at lægge ud
til Strid med Ragnvald. Det var paa høj Tid, thi Thorfinns øvrige Skibe vare
nær ved at tage Flugten. Thorfinn lagde sit Skib frem mod Ragnvalds eget,
medens Kalf angreb de mindre af Ragnvalds Skibe. Her havde Kalf nu den samme
Fordeel over disse, som de forhen havde haft mod Thorfinns Smaaskibe, nemlig
at være højere. Han fik derfor snart ryddet dem. Raden kom nu til et Skib,
bemandet med Ledingstropper fra Norge, men da disse saa, hvorledes de nærmeste
Skibe vare blevne ryddede, tabte de Modet, hug Tengslerne løs, og flygtede. Der
var saaledes kun faa Skibe tilbage hos Ragnvald, som imidlertid havde udholdt
en heftig og temmelig ulige Kamp med Thorfinn. Og da Kalf nu lagde til paa
den anden Side, vovede han ej at fortsætte Kampen længer, men lod Tengslerne
hugge og tog Flugten. Det var allerede langt ud paa Dagen, og Mørket faldt paa.
Ragnvald benyttede sig heraf til at undkomme, og tog Vejen lige til Norge.
Thorfinn derimod begyndte Morgenen efter at drage omkring til alle Øerne for at opsøge
Flygtningerne, af hvilke nogle bleve dræbte, andre fik Grid. Thorfinn underlagde sig
derpaa alle Øerne, hvis Indbyggere maatte gaa ham til Haande, om de end forhen
havde svoret Ragnvald Troskabsed. For Sikkerheds Skyld tog han for det første
sit Sæde i Orknø med en talrig Skare af Krigere, til hvis Underhold han lod hente
betydelige Forraad fra Katanes, men sendte Kalf som et Slags Statholder til
Sydrøerne, for at passe paa disse.

Ragnvald havde imidlertid begivet sig lige til Kong Magnus, der nu, som før, tog
venligt imod ham og tilbød ham Ophold hos sig. Ragnvald forblev ogsaa hos ham
indtil noget ud paa Vintren, da Frosten allerede var begyndt, og Fjordene tillagte1.

1 Denne Omstændighed, at Fjordene omtales som frosne, foruden den Hurtighed, hvormed
Ragnvald kommer over til Magnus, og tilbage til Orknø to Gange i een Høst, bestyrker, hvad der ovenfor er
antaget, at Magnus tilbragte denne Vinter (1045—1046) i Viken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free