Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG MELLEM ORKNØ JARLERNE VED RAUDABJARG 131
Da sagde han, at han endnu en Gang vilde forsøge sin Lykke mod Thorfinn.
Kongen forestillede ham det mislige i at gjøre et saadant Tog ved Vintertid,
og bad ham heller vænte indtil Vaaren kom og Isen gik op, men lovede for øvrigt
at Folk og Skibe skulde staa til hans Tjeneste. Ragnvald meente derimod, at det
just nu var den belejlige Tid til at angribe Thorfinn, da han allermindst var belavet
derpaa; han vilde desuden ikke tidere opofre Kongens Krigere til Unytte, og
haabede mere af et dristigt Overfald med et eneste, vel bemandet Skib, end af
en formelig Krig med en større Flaade. Jo færre Skibe han havde, desto mere
uforvarende kunde han nemlig komme over Thorfinn, og desto lettere kunde
han undslippe, om Planen mislykkedes. Magnus sagde at han kunde gjøre som
han syntes, og bad ham fremdeles komme tilbage til ham, naar han vilde.
Ragnvald udrustede nu sit Skib, og besatte det med de meest udsøgte Folk.
Flere af dem vare Kongens Hirdmænd. Med en gunstig Vind sejlede han fra
Norge, kom til Hjaltland, og hørte der at Thorfinn, aldeles som han havde formodet,
ingen Ufred væntede og derfor havde sendt mange af sine Mænd fra sig. Han
opholdt sig, fuldkommen tryg, paa Rossø, sandsynligviis ved Birgsaa paa
Vestsiden, kun omgiven af et ringe Antal Folk1. Ragnvald fik snart at vide, hvor
han var, og kom saa uforvarende over ham, at han allerede havde besat Dørene
til Huset førend nogen af dem, der vare indenfor, merkede det. Det var ved
Nattetid. De fleste sov, men Jarlen sad endnu ved Drikkebordet. Ragnvald var
haard nok til at sætte Ild paa Huset. Thorfinn og hans Mænd grebe strax til
Vaaben, men kunde intet udrette, fordi alle Udgange vare besatte. Imidlertid
begyndte Ilden at gribe om sig. Thorfinn lod Ragnvald anmode om at tilstede
alle dem Udgang, som han vilde skjenke Livet; dette forundte Ragnvald alle
Kvinder og Ufrie, men hvad Thorfinns Hirdmænd angik, vilde de, som han sagde,
neppe være ham bedre levende, end døde. Men medens nu de, som Ragnvald
vilde skaane, bleve bragte ud, saa Thorfinn sit Snit til at faa en Brædeveg under
Huset brudt løs: her løb han ud, med sin Hustru Ingebjørg i Armen, og i
Belgmørket og den tykke Røg bleve Ragnvalds Mænd ham ikke var, saa at han heldigt
kom ned til Stranden, og der fik fat paa en Baad, hvori han, endnu samme Nat
roede ganske alene over til Katanes. Ragnvald brændte hele Gaarden op med
alle de Mænd, som vare derinde, og hverken han selv eller nogen af hans Folk
havde mindste Anelse om at Thorfinn var undsluppen. Denne søgte ogsaa frem-
1 Da Rossø nævnes her i Orkn. Saga S. 72, og vi senere erfare at Birgsaa var Thorfinns egentlige
Residens, er det ogsaa sandsynligt, at det var der, hvor han ved den ovenfor nævnte Lejlighed holdt til; snarest
skulde man dog ellers formode, at Hrossey her staar ved en Skrivfejl for Håey eller Rögnvaldsey, da der
fra disse Øer netop lod sig «ro over til Nes».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
