Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 HARALD HAARDRAADE
Lejligheder for det indenlandske Aristokrati til at udvide sin Magt ud over de
tilbørlige Grændser. Vi erfare, at han ligeledes forstod at opretholde den norske
Kirkes Frihed imod den myndige bremiske Erkebiskops ivrige Forsøg paa at
gjøre sig den underdanig. Alt saadant kunde han ikke have udrettet, hvis han ej
havde besiddet lige saa megen Energi og Handlekraft, som udmerkede Aands
-gaver. Dette indeholdes ogsaa i den korte Skildring af hans Charakteer, som
Sagaerne meddele saaledes: «han var herskelysten, og det saa meget mere, jo mere
han befæstedes i Landet og Regjeringen; det gik tilsidst endog saa vidt, at det
bekom de fleste ilde at tale imod ham eller at fremme andre Sager, end dem, han
syntes om».–«Han var mægtig, tog sig ivrigt af Styrelsen indenlands, og
overmaade forstandig, saa at alle ere enige om, at der ikke har været forstandigere
Konge i Norden; derhos var han en udmerket Stridsmand, sterk og øvet i krigersk
Idræt, og overhoved en Mand, der vidste at sætte sine Planer igjennem»1. Heller
ikke mangler der i vore Sagaer paa Charakteertræk af ham, som indeholde
Beviser og Exempler herpaa. Det ligger ogsaa i det Tilnavn, han allerede fik i sin
Levetid2, og, som det synes, strax efter sin Tronbestigelse, nemlig haröråöi, eller
«den haardt raadende». Men Norge trængte visselig paa den Tid til en Konge,
som ham, og Tilnavnet er saaledes i Historien et Hædersnavn for ham, om end hans
Samtid dermed vilde udtale en Dadel.
Da det især gjaldt for Harald, ikke at lade det mægtige Aristokrati voxe
Kongemagten over Hovedet, havde han i dettes Medlemmer sine naturlige og ivrige
Modstandere. Det bestod fornemmelig af de gamle anseede Lendermands-Slægter,
og fremmerst for dem alle stod Magnus’s forrige Hovedraadgiver Einar
Thambar-skelve, for hvem det allerede maatte være ubehageligt nok at tabe den Indflydelse,
han havde haft under Magnus, end sige at see sin hele Stands politiske Betydning
indskrænket. Det var derfor i en rigtig Forudforvæntning af hvad der vilde
paafølge, at han allerede i Magnus’s Levetid havde modsat sig Haralds Ophøjelse
paa Tronen, uagtet det ellers maatte synes at have været i Aristokratiets
Interesse, at der paa engang herskede tvende Konger. Man maa dog paa den anden
Side beundre ham og hans øvrige Parti-Fællers Lojalitet og Hengivenhed for
Kongestammen, idet de, da Magnus var død i en ung Alder, og Udsigten til hans
Æts Forplantelse tabt for stedse, ingen Hindringer lagde i Vejen for Haralds
Tronbestigelse, trods de øjensynlige Farer, som deraf vilde opstaa for deres Vælde;
1 Harald Haardraades Saga Cap. 57, 54, Snorre Cap. 43, 36, Fagrskinna Cap. 188. Der tilføjes,
at kun de færreste af hans Bedrifter ere omtalte, i Sagaerne, deels fordi Sagaskriveren ej har kunnet erfare
dem, deels fordi han ej vilde optegne uhjemlede Beretninger.
2 Dette synes at kunne sluttes af de samtidige Optegnelser i Chron. Sax. hvor han ved en Misforstaaelse
kaldes hårfager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
