Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
> HARALD HAARDRAADE
have haft deres Skibsnaust og Pakboder, saa at Stedet allerede tidligt havde
Udseendet af en By1. Strækningen selv, paa hvilken Byen anlagdes, og hvor
Byggetomter udvistes, nemlig mellem Tadvin- (Tøjen-) Bekken og Ekeberg, maa
dog have været kongelig Ejendom, eller bestaaet af Marker, tilhørende en Kongs
-gaard, der laa paa dette Sted, og hvor vel ofte de tidligere Konger stundom have
holdt til: det omtales i det mindste een Gang, at Kong Olaf den hellige opholdt
sig der2. Om det nu var denne Kongsgaards Navn, der gik over paa den nye By,
eller om Navnet Oslo var eget for det hele Hered, lader sig ikke afgjøre: det sidste
er dog det rimeligste3. Man maa formode, at Harald har begyndt By-Anlægget
1 Dette sees allerbedst af Egils Saga S. 469 (se ovf. B.II. S. 362, 365), hvor der tales om at Thorstein
fra Raumarike sejlede med Egil Skallagrimssøn op ad Oslofjorden for at komme til hiins Gaard, og at Egil,
da han drog i Viking til Saxland, sendte sit Handelsskib ind til Oslo eller i Oslofjorden, øjensynligt for at
det der kunde være under Thorsteins Varetægt. Sagaens Ord i Cap. 65 ere saa merkelige, at de fortjene
at anføres fuldstændigt. «Egil og Thorstein», staar der, «kom til Norge øster i Viken, og styrede med Skibet
ind i Oslofjorden — der havde Thorstein store Gaarde oppe paa Landet — og fremdeles lige ind paa
Raumarike; da Thorstein kom i Land der, gjorde han Fordring paa sin Fædrenearv» o. s. v. Her synes det
aabenbart, som om Sagaskriveren har regnet Raumarike lige ned til Oslofjorden; da man nu veed, at dette i alle
Fald senere hen ej var Tilfældet, antydes kun herved Oslos og det sydlige Raumarikes nøje Forbindelse,
og man kan saaledes være vis paa, at Thorsteins og de øvrige mægtige Raumarikingers Naust netop have
staaet her. Deres Plads har sandsynligviis været ved Oslo-Elvens Udløb, hvor der var bedst Lejlighed
til Havn. At Pakboder fandtes der, synes at fremgaa af Egils Saga S. 534. Op ad Oslo-Elvens Dalføre
gik ogsaa den tidligere Hovedvej til Raumarike. Denne nøje Sammenhæng mellem Oslo og Raumarike,
som heller ikke er stort over en Miil fjernet fra Kysten, har vel og givet Anledning til at Raumarike siden
lagdes til Oslo Bispedømme.
2 Se den legendariske St. Olafssaga Cap. 29, se ovf. B. IV. S. 146. Det er heraf tydeligt, at Olafs Vej
fra Ringerike til Raumarike gik over Oslo. At den Grund, hvorpaa Oslo blev anlagt, tilhørte Kongen, ligger
i Sagens Natur, thi ellers vilde han ej have kunnet bortgive den. Som de yderste Grændser (takmörk) for
Oslo — det vil sige for den Staden tilhørende, om just ej bebyggede Grund, hvilken man saaledes maa
antage at Harald allerede har anviist — nævnes i Byloven af 1276 Tøjenbekken paa den ene, og Ekeberg
paa den anden Side. (Norges gamle Love II. 265).
3 Det er urigtigt, naar enkelte have villet udlede Navnet «Oslo» af 6ss (Elvemunding) og det foregivne
Navn «Loen» paa Oslo-Elven. Elven har aldrig haft dette Navn, og en Sammensætning, som denne, er
aldeles uhørt, ligesom ogsaa Stadens Navn lige saa ofte i ældre Skrifter staves «Aslo» som «Oslo», og i
Diplomer, affattede paa Latin, saa godt som udelukkende «Asloia». Om öss kan der saaledes ikke være
Spørgsmaal, men vel om åss (Aas, Bjergaas), hvilket Ord, anvendt i en saadan Sammensætning,, lige saa let ved en
skjødesløs Udtale kunde forkortes til as eller os, som det dermed i ydre Form overeensstemmende åss
(hedensk Gud), der endnu, som bekjendt, i enkelte Navnsammensætninger udtales «As», f. Ex. «Asbjørn»,
«Aslak»; i andre «Os» f. Ex. «Osmund». Aslö eller Oslo skulde saaledes egentlig skrives Åslö (man finder det
og hos Fremmede skrevet Anslo (og a. d.), og det er sammensat af åss (Aas) og lo (lav Forstrand under en
Køjde, hvoraf ogsaa Navnet Loar, dat. Löm, nu «Lom» i Gudbrandsdalen). Men deels denne
Sammensætning, der synes at betegne den hele frugtbare Strand eller Bygd rundt om det inderste af Fjorden, deels
den analoge Benævnelse Folio eg. Foldlö det er «den flade Kyststrækning ved Folden» (som dette Landskab
berørte ved Vestby), der med Vished vides at være Navnet paa et heelt Hered, gjør det højst sandsynligt,
at «Oslo» har været det oprindelige Navn paa hele det nuværende Akerssogn, eller, som det i hele
Middelalderen kaldtes, «Oslohered». «Aker» er kun Navnet paa den store Gaard, hvor Akers Fylkeskirke laa, og
hvis Enemerker ogsaa indbefattede Akershagen og Akersnes, d. e. den Plads, hvor nu Christiania og
Fæstningen Akershuus ligge. Hvilket Navn, under denne Forudsætning, Kongsgaarden havde, paa hvis Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
