Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
> HARALD HAARDRAADE
rimeligt, at han derved tænkte paa at hædre sin fordums Elskerinde Maria i
Constantinopel1.
Oprettelsen af Kjøbstaden Oslo med St. Hallvards Helligdom maa saaledes
nærmest betragtes som en politisk Foranstaltning til at modarbejde den danske
Indflydelse og knytte Vikens Beboere nærmere til den kongelige Familie, hvorved
dog de politiske Hovedhensigter klogeligen dulgtes under den ydre Form af en
religiøs Indstiftelse. Men Danerne følte dog nok snart de Virkninger heraf, som
Harald saa klogt havde beregnet, deels med Hensyn til den Indflydelse,
Nationalhelligdommen i Oslo udøvede paa Vikverjernes Gemytter, deels formedelst den
større Lethed, hvormed Harald nu, med Oslo som et belejligt Udgangspunkt
og trygt Tilflugtssted, hvert Aar kunde hjemsøge Danmark og herje dets Kyster.
Derfor var Oslo og St. Hallvards Helligdom, i det mindste en Tid lang, Danerne
en Torn i Øjnene. At Harald dog ved Siden af de politiske Hensyn ogsaa har
taget Oslos heldige Beliggenhed som Handelsplads for et stort Opland i
Betragtning, ligger ej alene i Sagaernes oven anførte Ord, men maa og ligefrem
forudsættes hos en saa forstandig og statsklog Hersker, som ham. At han ej har
forregnet sig i det Haab, han vistnok nærede om Oslos fremtidige Opkomst, derom
vidner noksom Christianias nuværende Størrelse, Velstand og politiske Betydning.
Ved den almindelige Anerkjendelse af St. Hallvards Hellighed og hans
højtidelige Bisættelse i Oslo maa Harald ogsaa have faaet hans Festdag, den 15 Mai,
vedtagen som en af den norske Kirkes Højtider over det hele Land. I alle de
ældre norske Christenretter, paa Gulathings-Christenretten nær, findes
Hallvards-messen opført blandt de saakaldte Sexøres-Dage, det vil sige de, der ligesom
Søndagen havde foregaaende Noonhelligt, og paa hvilke Helligbrøde straffedes med
en Bod af 6 Ører. Kun i Gulathingets Christenret er Hallvardsmessen en af de
ringere Festdage, uden Noonhelligt, og hvis Brud kun medførte tre Ørers Straf.
Men St. Hallvard var ogsaa nærmest Vikens og Oplandenes Skytshelgen, og hans
Slægtskab med St. Olaf maatte tillige give ham en særegen Betydning i
Thrønde-lagen, medens Gulathingslagen allerede siden Olaf Trygvessøns Tid havde sin
særegne Skytshelgen i St. Sunniva, hvis Levninger hvilede paa Sellø2.
1 Om Maria og hendes mulige Opkaldelse, se ovf. S. 103. Om Kirken i Constantinopel, se ovf. S. 80,
Noten. Den leg. Olafssaga Cap. 105. Her fortjener det og at tages i Betragtning, at en for øvrigt
usandsynlig og fabelagtig Fortælling om en vis Margrete, hvilken Harald frelste for en Orm, der var krøbet
ind i hende, lader ham paalægge hende, netop paa Mariæ Himmelfartsdag at aflægge et højtideligt Løfte
til Jomfru Maria for sin Helbredelse. Se Harald Haardraades Saga Cap. 97. Merkeligt er det dog ogsaa,
at St. Olafs første Bygningsarbejder i Sarpsborg vare Opførelsen af en Kongsgaard og en Mariekirke, se
ovf. B. IV. S. 80.
2 Ældre Frostathingslov II. 24. Ældre Vikske Christenret Cap. 14. Ældre Eidsivathings Christenret
Cap. 9. Ældre Gulathingslov Cap. 18, jvfr. 17 og 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
