Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS INDFLYDELSE PAA ISLAND
207
der besøgte Harald, og gjorde ham deres Opvartning. Og da det er højst
sandsynligt, at under Haralds lange Regjering Fleerheden af de islandske Høvdinger
i det mindste eengang besøgte ham og fandt en venlig Modtagelse ved hans Hof,
kan man vel ogsaa antage, at Fleerheden af dem vare hans Hirdmænd1. Men
Hirdmandsværdigheden var paa den Tid ingen tom Titel. Den medførte, som vi
allerede tidligere have viist, et bestemt Afhængigheds- eller Vasall-Forhold for
Hirdmanden til Hirdens Herre, og et Brud paa denne Troskabspligt betragtedes
som Nidingsverk2. Vel ligger det i Sagens Natur, at nogen streng Overholdelse
af denne Afhængighed ikke kunde tænkes i et saa langt bortliggende Land som
Island, men at Harald ikke desto mindre gjennem sine Hirdmænd maa have
udøvet nogen Indflydelse paa Islands Anliggender, kan ej betvivles. Hertil er det
maaskee ogsaa, at Mag. Adam tildeels sigter med de ovenfor anførte Udtryk3.
Om Grønland og dets Forhold til Norge paa Harald Haardraades Tid tales
der næsten slet ikke. Vi erfare kun, at Farten derpaa fremdeles skede umiddelbart
fra Norge, ikke fra det langt nærmere beliggende Island, hvilket viser, at dets
Forbindelse maa have været sterkere med hiint, end med dette. Det er ovenfor
nævnt, hvorledes Mag. Adam af Bremen udtrykkeligt nævner Grønlændingerne
blandt de Nordboer, der sendte Gesandter til Adalbert for at udbede sig Lærere
af ham, og at Adalbert med Isleif sendte Breve til Grønland, medens det derimod
er uvist, hvor vidt han ogsaa opfyldte hiin Bøn om at sende Lærere. At der
imidlertid kun var liden Forbindelse mellem Grønland og den bremiske Erkestol,
seer man udtrykkeligt af Mag. Adams Skildring af Grønland og Grønlændingerne
paa denne Tid. «Til denne 0», siger han, «kan man sejle fra Norges Kyst i 5 til
7 Dage lige som til Island, Menneskerne blive der af det salte Hav blaagrønne,
hvoraf Landets Navn4. De leve paa samme Viis som Islændingerne, undtagen at
de ere grusommere, og forurolige de Søfarende med røverske Anfald. Ogsaa til
dem heder det at Christendommen nylig skal være udbredt»5. Det sidste Tillæg
1 Blandt Haralds Hirdmænd paa Island nævnes saaledes lejlighedsviis Bolle Bollessøn, eller Bolle
den prude, uagtet der ingensteds omtales, naar han blev Kongen haandgangen. Sandsynligviis var dette
ogsaa Tilfældet med Brand den gavmilde, om hvis Besøg hos Harald vi nedenfor komme til at tale. Halldor
Snorressøn var Hirdmand, ligesaa Sneglu-Halle, sandsynligviis ogsaa den i Ljosvetninga Saga Cap. 29
omtalte Skegge.
2 Det er ovenfor (B.IV. S. 215) viist, hvorledes Olaf den hellige, da han søgte at underkaste sig Island
og Færøerne, først og fremst henvendte sig til sine Hirdmænd. Endog til Halldor Snorressøn henvendte
Harald sig i et Privat-Anliggende, efter at være bleven ueens med ham, se nedenfor.
8 Merkeligt er det, at i Ljosvetn. Saga Cap. 29 kalder Harald Haardraade, som det nedenfor nærmere
vil sees, islandske Mænd sine Thegner.
4 Dette er (se ovf. B. III. S. 329) aldeles urigtigt; men maaskee der har foresvævet Mag. Adam nogle
dunkle Beretninger om Eskimoernes Hudfarve.
5 Mag. Adam IV. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
