Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
> HARALD HAARDRAADE
er især besynderligt, efter at der har været Tale om hine Gesandter fra Grønland,
og Adalberts Brev til dets Indbyggere.
Om Viinland, eller Kolonien i Nordamerika, tales der siden 1008 intet i vorfc
Sagaer, og det er kun den af os tidligere anførte Beretning hos Mag. Adam, der
angiver at have hørt den af Sven Ulfssøn selv, som lader os slutte, at Landet
maaskee endnu paa denne Tid stundom har været besøgt1. Men dette maa i saa
Fald have været fra Grønland. Fra Norge skede det vist aldrig.
18. Haralds krigerske Forhold til Danmark.
Den største Deel af Haralds Regjeringstid var optagen af hans Krig med
Sven Ulfssøn i Danmark. Vi have allerede nævnt, at han aldeles ikke erkjendte
den Overdragelse af Danmark til Sven, som Magnus den gode paa sin Dødsseng
havde udtalt. Han betragtede sig selv som Magnus’s retmæssige Efterfølger i
Danmark, og Sven kun som en Usurpator, hvilken han havde fuldkommen Ret
til, om muligt, at støde fra Tronen. Derfor bekrigede han ham, og det med en
stor Udholdenhed. Men Krigen førtes ogsaa paa en Maade, som gjorde det muligt
at holde længe ud med den. Den bestod nemlig alene deri, at Harald om Vaaren
udbød Leding, sejlede om Sommeren til Danmark med de Folk, der adløde
Udbudet, herjede Danmarks Kyster, og kæmpede med Sven, for saa vidt han mødte
ham2. Men der blev aldrig gjort noget Vinterfelttog, og intet Landskab blev
besat eller erobret. Det var visselig Haralds Hensigt, at sætte sig i Besiddelse af
Landet, men dertil synes hans Stridskræfter ej at have forslaaet, da han ingensteds
fik Medhold hos den danske Befolkning, hvilken, om den end ikke holdt saa meget
af Sven, dog i det mindste frygtede Harald, og forestillede sig ham grummere og
haardere, end han i Virkeligheden var3. Krigen fik derfor kun Udseende af
regelmæssigt gjentagne Vikingetog, anstillede deels for at vinde Bytte, deels for at
tilføje Sven saa megen Skade som muligt, om det end ikke lykkedes at forjage
ham. Hver Vinter tilbragte Harald hjemme i Norge. Ledingsfolket, der hver
Sommer blev opbudt, fandt sig vel nogenledes erstattet for alt dette Bryderi
ved det erhvervede Bytte, og paa enkelte Undtagelser nær har vel ogsaa det Antal
Ledingsskibe, som fremmødte, været saare lidet, især da Harald var langt fra at
staa sig godt med Bønderne, allermindst i det vel befolkede Thrøndelagen, hvor
1 Mag. Adam IV. 38, jvfr. ovenfor B. IV. S. 8.
2 Harald herjede hver Sommer, den ene efter den anden, i Danmark, staar der udtrykkeligt i
Fagrskinna Cap. 183, Snorre Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49.
3 Man forestillede sig ham vel omtrent saaledes som Mag. Adam skildrede ham, se ovf. S. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
