Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS KRIG MED DANMARK
209
Einar Thambarskelve havde saa meget at sige1. Hvad der synes at vise, at Harald
dog paa en vis Maade havde Overtaget over Sven, er den Omstændighed, at denne,
saa vidt vides, aldrig gjengjeldte Haralds Herjetog ved lignende Angreb paa
Norge2, uagtet han ej sjelden truede dermed og at han oftere blev slagen. Men
fast Fod kunde Harald ikke faa i Danmark.
Ved Siden af denne Krig udenfor Landet havde Harald ogsaa i Norge selv,
især i Førstningen af sin Regjeringstid, at arbejde mod den ovenfor skildrede
Opposition af det mægtige Lendermands-Parti, der var ham saa meget farligere,
som der er temmelig visse Tegn til, at Sven Ulfssøn ikke lod denne Lejlighed til
at svække Haralds Magt ubenyttet, men ved hemmelige Udsendinger og alle
Slags Løfter søgte, som Gamle-Knut forhen, at puste til Oppositionen og drage
de Misfornøjede ind i sin Interesse3. Disse Bestræbelser, saa vel som Haralds
Modbestræbelser og hans mere end ellers spendte Forhold til de mægtige i Folket
sporer man især under to Perioder af Haralds Regjering, nemlig de fire eller fem
første Aar, og de fire eller fem sidste. I Mellemtiden synes det at have været
forholdsviis stille. Disse Perioder falde tildeels sammen med de Tider, hvori han
fornemmelig stod paa en spendt Fod med Erkebiskop Adalbert, og denne derimod
var venskabeligt forbunden med Sven Ulfssøn. Det er ogsaa disse to Perioder,
hvorfra vi have omstændeligere Beretninger angaaende Haralds Foretagender
hjemme og ude. Om Mellemtiden fortælles der intet, med Undtagelse af flere i
politisk Henseende uvigtige Hendelser, som enkelte Islændinger oplevede ved
Haralds Hof og som rimeligviis ere at henføre hid. Om Haralds Krigsforetagender
fra hele denne Tid vides ikke andet, end det ovenfor anførte, at han hver Sommer
var paa Tog til Danmark, foruden et Par Oplysninger, som danske og andre
fremmede Forfattere give. Dette synes at vidne om, at hiin Mellemtid, der dog
indbefattede hele ti Aar, var forholdsviis fattig paa Begivenheder4.
1 Et par Gange omtales udtrykkeligt at Harald udbød halv Leding, men det var ogsaa, naar han
gjorde overordentlige Anstrengelser. Stundom tales igjen om at han medbragte faa Stridskræfter, saaledes
som det nedenfor i Fortællingens Løb vil sees.
* Sven truede oftere med at hjemsøge Norge (Snorre Cap. 34), men der blev intet af hans Trusel.
* Man kan slutte det deels deraf, at norske Magnater, som Finn Arnessøn og Haakon Ivarssøn,
virkelig tyede til Sven, deels deraf at Harald selv benyttede sig af foregivne danske Udsendinger til at prøve
sine Undersaatters Troskab. Se herom nedenfor.
4 Da Tidsregningen for Begivenhederne under Haralds Regjering af de nyere Historieforskere har
været forskjelligt angiven, og heller ikke er uden flere Vanskeligheder, ville vi her foreløbigt opstille de
Hovedpunkter, vi ansee som sikre, og efter hvilke vi saaledes med Hensyn til Tidsangivelserne ville rette
os, idet vi derhos anføre de Grunde, der have ledet os. Først og fremst maa det her merkes, at den ældste
af Sagabearbejdelserne, hvis Text indeholdes i Morkinskinna og Flatøbogen, er for en stor Deel aldeles
uden Tidsregning, da Begivenhederne efter de to eller tre første Aar anføres uordentligt om hinanden, og
Beretningerne derom alene kunne benyttes løsrevne fra det øvrige, til Udfyldning og Berigtigelse af de
mindre nøjagtige Beretninger hos Snorre og i Hrokkinskinna. I disse derimod, navnligen hos Snorre, er Tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
