Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIG MED GAUTERNE
269
sigtigere gik Harald ogsaa til Verks. Uden at aabenbare det mindste om sine
Planer, tilbragte han Sommeren med alskens Fornøjelser; men da Vintren
nærmede sig, drog han til Kongehelle, tog der alle de lette Skibe, han kunde faa fat
paa, i alt 60, bemandede dem med udsøgte Folk, og styrede opad Elven med dem,
lod dem drage over Land forbi Fosserne, og kom heldigt med dem op i Væneren1,
hvor han strax satte over til Østsiden; thi her, vidste han, laa Haakon Jarl med
en Hær af Gauter. Kongen styrede ind i Udløbet af en Elv, og gjorde Landgang.
Det var koldt og sneede; dette betragtede Kongen som et Held, deels fordi det i
Snefoget vilde blive Gauterne saa meget vanskeligere at bringe sit Gods i
Sikkerhed for Nordmændene, deels ogsaa fordi Gauterne sædvanligviis plejede at
være let klædte og derfor ikke saa godt kunde udholde Kulden, som
Nordmændene, der vare vel forsynede baade med Vaaben og Klæder. Harald lod det
nødvendige Mandskab blive tilbage for at passe paa Skibene; med de øvrige gik han
Jarlen imøde. Han var selv til Hest, saa vel som en Deel af hans Hær, men de
fleste gik til Fods. Han tog Vejen over en Skov og nogle Myrer, indtil han kom
til et højtliggende Holt, hvorfra Nordmændene kunde see Jarlens Hær paa den
anden Side af Dalføret, i hvis Bund der var en Myr. Harald lod sine Mænd gjøre
Holdt øverst oppe paa Skrenten lige over Dalen, og bad dem at blive siddende
her, beskyttede af deres Skjolde mod Snefoget, og af deres gode Klæder mod
Kulden, indtil enten Jarlens egen Hidsighed, eller den uudholdelige Frost drev
Gauterne til at begynde Angrebet, hvorved Nordmændene, der indtoge det højere
Stade, vilde have afgjort Fordeel over dem2. Paa sin Side indskærpede ogsaa
Haakon sine Folk at de skulde oppebie Haralds Angreb. For øvrigt opmuntrede
han dem paa det ivrigste, lovede at gjøre sin yderste Flid, og forsikrede, at om
han end ikke var saa fornem som Kong Steenkil, skulde de dog være Uge saa vel
tjente med at have ham til Anfører, som denne. I Haakons Hær var Vestgauternes
1 Dette er Hryggjarstykkes, Hrokkinskinnas og Snorres Fortælling, Harald Haardraades Saga Cap.
89, Snorre Cap. 74. Morkinskinna siger derimod: «Harald meldte intet om sin Rejse, lægger først Skibene
op i Mjøsen, og derpaa op i Væneren efter Elven». Da der i Sagaerne, og fornemmelig i den Klasse af
dem, hvortil Morkinskir.r:«* hører, hersker stor Forvirring med Hensyn til de oplandske Indsøer — vi have
saaledes seet «Mjøsen» nævnt i Stedet for «Væneren» (se B. IV. S. 302, Noten), ligesom der paa det Sted,
hvor der handles om Olaf Tryggvessøns Fødsel, synes at have fundet en Forvexling Sted mellem
Rands-fjorden og Øjeren — maa man antage, at den Beretning, Morkinskinnas Bearbejder her har haft for Øje,
handlede om en Flytning af Skibene lige fra Oslo til nærmeste Indsø, nemlig Øjeren, (ligesom den, Kong
Haakon Haakonssøn senere foretog i 1227, se hans Saga Cap. 152, 153) derfra videre op ad Glommen
til Vingersø, fra denne til Vrangselven, og derfra til Væneren. Paa denne Maade vilde han komme meest
uvæntet over Goterne; det eneste, der kunde synes at tale mod denne Beretning, er den Omstændighed
at Harald neppe vilde have taget Vejen gjennem Raumarike uden efter at have ydmyget dets Beboere.
2 Morkinskinna lader Harald overnatte paa Bakken, hvilket synes mindre rimeligt, i Betragtning
af Kulden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
