Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENE OVERFALDTE AF ENGLÆNDERNE 299
ledes red omkring, havde han det Uheld at Hesten styrtede med ham, saa at han
selv faldt forover, og ned til Jorden. For at berolige sine Omgivelser, der ellers
kunde antage dette for et uheldigt Varsel, sagde han efter et gammelt Ordsprog:
«Fald betyder Lykke paa Farten»1. Harald Godwinessøn, der havde gjort Holdt
for at oppebie de bagerste i sin Hær, saa det ogsaa, og spurgte nogle Nordmænd,
der befandt sig i hans Hær, hvo den høje Mand i blaa Kjortel og med den fagre
Hjelm var, som just faldt af Hesten. De sagde at det var Kongen selv. «Han
er en stor og drabelig Mand», sagde Harald, «men med hans Lykke lader det nu
til at være forbi».
Strax efter kom tyve Ryttere, saa vel selv som deres Heste iførte Brynjer,
ridende frem fra den engelske Hær mod Nordmændenes Fylking, og en af dem
spurgte om Tostig Jarl var tilstede. «Det er ikke at dølge for, at I kunne finde
ham her», svarede han selv. «Vi bringe», sagde den engelske Stridsmand, «den
Hilsen fra din Broder Harald, at han tilbyder dig Grid og Northumberland, ja
han er ikke engang uvillig til at indrømme dig Trediedelen af sit Rige, naar han
ej paa anden Betingelse kan vinde dit Venskab». «Dette», svarede Tostig, «er
rigtignok et andet Tilbud end den Forhaanelse og Ufred, man bød mig ifjor Høst;
havde man da budet mig det samme, vilde mangen En være i Live, som nu er død,
og med den engelske Konges Vælde stod det da bedre til. Men sæt nu at jeg
modtager dette Tilbud, hvad byder da min Broder Norges Konge?» «Han har», svarede
den anden, «ladet sig forlyde med, hvor stort Stykke af England han vilde unde
Kong Harald Sigurdssøn; det er 7 Fods Rum, og saa meget mere som han er højere
end de fleste andre». «Hvis saa er», sagde Tostig, «da rider kun tilbage og beder
Kong Harald begynde Slaget. Nordmændene skal ikke kunne sige, at Tostig
Jarl lod Norges Konge i Stikken og slog sig til hans Fiender, da han skulde stride
om Englands Krone; med hinanden ville vi enten dø med Ære eller vinde England
med Sejr». Da vendte Rytterne tilbage til den engelske Hær. Kong Harald spurgte
Tostig, hvo hiin Ordfører var, hvis Tale hørtes saa grant. «Det var min Broder,
Harald Godwinessøn selv», svarede Tostig. «Det fik vi altfor seent at vide», sagde
Kongen, «thi han var kommen vore Rækker saa nær, at han ej skulde have kunnet
>
1 Saaledes Harald Haardraades Saga, Hrokkinskinna, Hryggjarstykke, Morkinskinna og Snorre, saa
vel som Fagrskinna. Thjodrek Munk lader derimod Harald udbryde ved Faldet: «sjelden varsler et
saadant Tegn om Sejren». Omtrent det samme Udsagn lægges ham og i Munden i Ågrip Cap. 36. Men da de
øvrige, paalideligere Sagaer udtrykkeligt anføre hiin ovenfor meddeelte Ytring, og Harald derhos maa
antages at have besiddet alt for megen Klogskab og Aandsnærværelse til at det er rimeligt, at han skulde
have kunnet glemme sig i den Grad, at han tillod sig et uoverlagt Udraab, der kunde fylde hans Omgivelser
med Ængstelse, maa man formode, at de ulykkespaaende Ord i den Saga, Thjodrek Munk og Ågrip’s
Kompilator fulgte, have været lagte i Munden paa Harald Godwinessøn, der ogsaa i de øvrige Sagaer siger noget
saadant, og at Ordene siden ved en let tænkelig Misforstaaelse ere henførte til Harald Haardraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
