Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 HARALD HAARDRAADE
melde vore Mænds Fald». «Vistnok», svarede Tostig, «var det uforsigtigt af en
Høvding som han, at vove sig saa langt frem, og jeg skjønnede meget vel, at det
kunde skee som I sige, men jeg frygtede for at Sammenligningen mellem hans
Færd og min da vilde falde for meget ud til min Skade, naar nemlig han kom for
at byde mig Grid og stort Herredømme, men jeg blev hans Banemand ved at
udpege ham. Dette undlod jeg derfor, og jeg vil heller lide Døden for min
Broders Haand, end paa slig Maade volde hans Død». Harald svarede intet, men
bemerkede kun til sine Mænd: «denne Mand var liden af Væxt, men stod kjekt i
sine Stigbøjler»1. Derpaa gik han ind i Skjoldborgen, idet han kvad:
Frem vil vi gange
i Fylkingen
brynjeløse
under blaa Egge;
Hjelme blinke,
men Brynjen mangler;
vort Skrud nu ligger
i Skibene nede.
«Denne Vise», sagde han strax efter, «er slet digtet, og jeg skal kvæde en anden
og bedre»: han kvad ogsaa virkelig paa staaende Fod en anden i det sædvanlige
kunstigere Versemaal, hvori han i sit og sine Mænds Navn forsikrede, at de ej skulde
krybe i Skjul bag Skjoldet for Vaabenbrag, og sagde at han allerede forlængst
havde gjort det Løfte, at bære Hovedet højt i Sverdgnyet. Thjodolf Skald, der
her, som sædvanligt, var tilstede, kvad et Vers, hvori han lovede ej at ville forlade
Kongens haabefulde Sønner, om endog Kongen selv faldt. Den eneste af Kongens
nærmeste Omgivelser, som ikke ganske manglede Rustning, var Islændingen,
Brand Gunnsteinssøn: han havde en saakaldet Brynstakk, og tilbød Kongen den,
men han vilde ikke tage imod den. «Du er en brav Dreng», sagde han, «men behold
kun selv din Brynstakk»2.
Slaget begyndte med et Angreb af Harald Godwinessøns Ryttere3, der dog
intet kunde udrette mod Nordmændenes tæt sluttede, ved Skjoldene og de
fremstrakte Spyd dækkede, Rækker. De rede rundt omkring Kredsen, og søgte paa
alle Kanter at faa den brudt, men overalt mødte de Spydoddene og hilsedes med
en Pileregn af de indenfor Kredsen opstillede Bueskytter. Tilsidst opgave de
Forsøget, og rede tilbage. Havde Nordmændene nu fremdeles holdt den samme Stil-
1 Denne Beretning findes kun i vore Sagaer, Harald Haardraades Saga Cap. 118, Snorre Cap. 94,
Fagrskinna Cap. 206.
3 Ljosvetningasaga Cap. 31. En Brynstakk maa have været en «Stakk» eller et Slags Skjørt af
Brynjevæv (d. e. smaa Jernringe, indbyrdes sammenføjede), som ej bedækkede Arme og Skuldre, men kun bandtes
om Livet, og hang ned om Hofterne.
* Det er merkeligt nok, at alle vore Sagaer ere enige i at nævne Rytteriet som den fornemste Deel
af Harald Godwinessøns Hær, uagtet Bromton (Twysden S. 945) udtrykkeligt siger at det ej var Anglernes
Skik at kæmpe til Hest. Men det er tydeligt nok, at Rytteriet netop udgjordes af de saakaldte,
fornemmelig danske, Thingmænd eller Lejetropper, hvorom der forhen er talt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
