Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
HARALD HAARDRAADE
Aake derimod med Skamme maatte pakke sig. Audun havde dog ikke længe
opholdt sig hos Sven, førend han tilkjendegav denne sin Beslutning, at drage i
Pilegrimsferd til Rom. «Havde du ikke haft saa god en Gjerning i Sinde», sagde
Kongen, «da vilde jeg have taget det ilde op, at du saa snart vilde forlade mig». Han
gav ham rigelige Rejsepenge, skaffede ham godt Følgeskab med andre Pilegrime,
og bad ham besøge ham igjen, naar han kom tilbage. Audun kom lykkeligt til
Rom, forrettede sin Andagt der, og tiltraadte Tilbagerejsen. Men paa Vejen blev
han heftigt syg, saa at han længe maatte holde Sængen, og da han endelig,
udmattet og afkræftet, rejste sig fra Sygelejet, vare alle hans Rejsepenge fortærede. Den
øvrige Deel af Vejen maatte han betle sig frem. Endelig naaede han det Sted i
Danmark, hvor Sven opholdt sig, en Paaske-Aften, men pjaltet, som han var,
og med af raget Haar, skammede han sig ved at lade sig see, og gjemte sig i en
Kirke-Udbygning, i den Hensigt at oppebie Kongen her og give sig tilkjende for
ham, naar han gik til Messe. Men da Kongen kom med sine prægtigt klædte
Hirdmænd, svigtede Modet ham, og han torde ikke lade sig see. Da Kongen satte sig
ved Drikkebordet, sneg Audun sig ogsaa til Kongsgaarden, men holdt sig ude og
spiste der, efter Pilegrimernes Skik, saalænge de endnu ikke havde kastet Stav
og Skreppe1. Da Kongen skulde gaa til Aftensang, var det endnu værre for Audun
at komme frem, da Hirdmændene nu vare drukne og desto mere tilbøjelige til
Løjer. Men da Kongen kom tilbage fra Kirken, og Hirden gik ind, fik han selv
Øje paa Manden, der ængsteligt holdt sig tilbage, og bad ham komme frem. Audun
kastede sig for hans Fødder, og Kongen kunde neppe kjende ham igjen, saa
forandret var han, men saasnart han vidste hvo han var, bad han ham hjerteligt
velkommen, og førte ham ved Haanden ind i Hallen. De overgivne Hirdmænd
lo ad den pjaltede Gjest, men Kongen irettesatte dem skarpt, og sagde at Audun
havde sørget bedre for sin Sjæl end de. Kongen lod ham nu bringe i Bad og iføre
gode Klæder. Det varede ikke længe, førend han fik sin Sundhed og Førlighed
ganske tilbage. Sven viste ham altid den største Venlighed, og han blev ligeledes
yndet af alle sine Omgivelser. Saaledes led det hen til Sommerens Begyndelse.
Da tilbød Kongen ham den Udmerkelse, at træde i hans Tjeneste som Skutelsvend.
Audun takkede meget for det gode Tilbud, men sagde at han dog heller vilde vende
tilbage til Island. Da Kongen ytrede sin Forundring over dette Valg, oplyste
Audun ham om Aarsagen, nemlig Omhu for hans Moder, hvis Forsørgelsespenge
nu vare opbrugte; han kunde ikke bære over sit Hjerte, at hun skulde gaa og betle
paa Island, medens han selv levede i Herlighed ved Svens Hof. «Dette er vel talt,
og som det sømmer en Hædersmand», sagde Kongen, «det slaar ikke fejl, at du
1 Disse vare væsentlige Bestanddele af Pilegrimernes Dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
