Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUDUN HOS KONG SVEN
327
faar Lykken med dig; jeg agter og ærer fuldkommen den Grund, der kalder dig
bort, men det er ogsaa den eneste, du kunde angive uden at fornærme mig. Bliv
nu her indtil Skibene skulle afgaa». En Dag gik Kongen ned til Bryggerne med
Audun; der laa flere Skibe, som skulde gaa til Austerveg, til Saxland, til Sverige
eller, merkeligt nok, til Norge. Krigen ophævede altsaa ikke ganske
Handelsforbindelsen mellem begge Lande. Kongen standsede ved et af Skibene, som var
meget smukt, og spurgte Audun, hvad han syntes om det. Han roste det særdeles.
«Dette Skib», sagde Kongen, «vil jeg give dig som Løn for Bjørnen». Audun takkede
for den rige Gave, og væntede ikke at faa endnu mere. Men da Skibet var
sejlklart og han skulde rejse, sagde Kongen til ham: «da du nu endelig vil bort, skal
jeg ikke holde paa dig; men jeg har hørt, at det er slemt for Havne paa Eders 0,
saaledes at lange Strækninger af Kysten ere øde, og yderst farlige for Skibe: nu
kan det hænde sig, at du lider Skibbrud og mister Ladningen; da seer man ikke
stort til at du har været hos Kong Sven og givet ham en kostbar Gave. Derfor
giver jeg dig denne Læderpose1 fuld med Sølvpenge, thi om du da end lider
Skibbrud, er du ikke ganske pengeløs, naar du kun beholder den. Dog», vedblev
Kongen, «kunde det treffe saa uheldigt, at du ogsaa tabte den, og da har du
heller ikke noget for det Ophold hos mig og din Gave; men» — her drog han en
Guldring af Armen og gav Audun den — «du er endda ikke pengeløs, naar du kommer
i Land med denne, saaledes som Mange have for Skik, at bære Guld paa sig i
Tilfælde af Skibbrud, og saa kan man i det mindste paa Ringen see, at du har været
hos mig. Men det beder jeg dig om», tilføjede han, «at du ikke forærer den bort
uden til en fornem Mand, hvem du tror at skylde saa meget godt, at han fortjener
en saa herlig Gave, thi slige Gaver ere egentlig kun for fyrstelige Mænd: lev nu vel!»
— Audun sejlede afsted, og kom heldigt til Norge; han lagde sine Varer op, og
begav sig ifølge sit tidligere Løfte til Kong Harald. Denne tog venligt imod ham, og
bad ham sidde ned og drikke med dem. Derpaa spurgte han, hvorledes Sven havde
belønnet ham for Bjørnen. «Han belønnede mig», sagde Audun, «ved ikke at slaa
Vrag paa min Gave». «Saaledes havde ogsaa jeg belønnet dig», sagde Harald,
«men hvad mere?» «Han gav mig Penge til min Pilegrimsrejse», svarede Audun.
«Kong Sven», sagde Harald, «skjenker saa mange Folk Penge til Pilegrimsrejser
eller andet, om de end ikke bringe ham Gaver; hvad videre?» «Han tilbød mig»,
svarede Audun, «at blive hans Skutelsvend og mange andre Æresbeviisninger».
«Et vakkert Tilbud», sagde Harald, «men han lod det vist ikke blive derved».
«Han gav mig en Knarr med den bedste Farm, man har seet her i Norge», svarede
Audun. «Det var stormandsmæssigt», sagde Harald, «men ogsaa jeg havde gjort
1 I Sagaerne staar der «leörhosao, egentlig «Læder-Hose».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
