Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVDINGERNES GJESTFRIHED
339
derimod kun en Mand uden fyrstelig Rang, vilde han, for nogenledes at holde
ham skadesløs for dette fejlslagne Haab, skjenke ham endnu en Gave, det var
en Armring, som Thorvard modtog med Tak for al hans Gavmildhed.
Siden-efter om Sommeren, da Eystein sejlede ifølge med Kongen, blev denne opmerksom
paa hans smukke Sejl, og spurgte ham, hvor han havde faaet det fra. Eystein
sagde da at det var det Sejl, han havde afslaaet at modtage af Thorvard. «Der
har jeg rigtignok slaaet Vrag paa et herligt Stykke», sagde Kongen. Eystein
tilbød ham strax at bytte Sejl med ham, hvilket Kongen ogsaa modtog, men det
var dog neppe stort nok for Kongens svære Skib, naar det kom an paa at sejle
hurtigt1. Eystein Orre siges vistnok at have været den ypperste af alle Lender
-mænd i Norge paa den Tid, og det tør saaledes nok hænde, at han ogsaa i
Gjest-frihed og Gavmildhed overgik sine Standsbrødre; imidlertid kunne vi dog af hans
Ferd mod Thorvard danne os en tydelig Forestilling om den Udstrækning, hvori
de norske Stormænd ansaa det passende at opfylde Gjestfrihedens og
Taknemlighedens Pligter. Paa deres Gaarde vrimlede der, som det synes, stedse af Folk,
deels Gjester, som for en kort Tid vare i Besøg, deels Venner og Paarørende, som
endnu ikke selv havde noget eget Tilhold, og endelig en stor Sværm af Tyende.
De fleste af disse vare vel paa denne Tid endnu deels Trælle, deels Frigivne, men
man maa dog antage, at Trællevæsenet nu var i hurtigt Aftagende, saa vel
formedelst Christendommens Aand overhoved, som formedelst den i Christenretten
udtrykkeligt givne Bestemmelse om den aarlige Frigivelse af et vist Antal Trælle2.
I Norge, som andensteds paa de Tider, udførtes ogsaa flere Tjenersysler af Herrens
egne, eller hans Venners yngre Frænder, for at disse derved kunde oplæres i
Høviskhed og finere Omgangstone; stundom vel ogsaa fordi de ellers ikke paa
anden Maade kunde skaffe sig Livsophold. Saaledes see vi, at Einar
Thambar-skelves Skosvend eller Kammertjener var en ung Mand, der var noget beslægtet
med ham3. Den mægtige og af Kongen saa højt yndede Ulf Stallare havde i sit
Huus to af sine Systersønner, Uspak og Usviver, ganske unge Drenge, der gjorde
Tjeneste som hans «Hunde-Svende», eller Vogtere af hans Jagthunde, hvilke han
ej alene holdt hjemme paa sin Gaard, men ogsaa førte med paa sine Rejser, og
med hvis Paapasning han var saa nøjeregnende, at engang, da de paa en Sørejse,
han foretog med Kongen, vare slupne bort, maatte Drengene opsøge dem, og med
stor Anstrengelse, ja endog med Livsfare paa en aaben Baad bringe dem tilbage
til Skibet, som imidlertid med den øvrige Flaade var kommet et langt Stykke
1 Harald Haardraades Saga Cap. 100. Morkinskinna, fol. 12. a. * Se ovenfor B. IV. S. 167.
* Fortællingen om Halldor Snorressøn i Fornm. Sögur III. 152 flgg. Vel er Fortællingen (se ovenfor
S. 239) mindre paalidelig, men dens Skildring af Forholdene kan dog lige fuldt være rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
