Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
MAGNUS OG OLAF HARALDSS 0NNER
videre. Maaskee at disse Drenge ikkun havde, hvad man kalder Naadsensbrød
hos deres mægtige Morbroder, men det er mere sandsynligt, at denne deres Stilling,
som overhoved alle slige Ynglingers Opvartningstjeneste i fornemme Huse,
betragtedes som det første Skridt til fremtidig Hæder og Anseelse1.
33. Norge deelt mellem Magnus og Olaf Haraldssønner. Krig og Fredsslutning
med Danmark. Magnus’s Død.
Det er ovenfor omtalt, at Haralds Søn Olaf efter Faderens Nederlag og Fald
sluttede Fred med Kong Harald Godwinessøn, og med det ubetydelige Antal af
24 Skibe drog til Orknø, hvor han overvintrede, og hvor hans Halvsyster Maria
imidlertid var død. Han drog ikke derfra førend om Sommeren 1067, enten fordi
han først vilde öppebie Tingens Gang i England, eller fordi hans Krigeres Saar
ikke før vare blevne fuldkommen helbredede. I Følge med ham var hans
Stif-moder Ellisiv, hans Halvsyster Ingegerd, og Tostigs tvende Sønner, Skule og
Ketil Krok. Olafs ældre Broder Magnus var allerede tagen til Konge før Faderens
Afrejse, og havde ene raadet for Riget den første Vinter og Vaar efter hans Fald.
Men da Olaf nu ankom om Sommeren, blev ogsaa han strax tagen til Konge,
uden at det lader til at Magnus lagde ham nogen Hindring i Vejen. Det vilde
have været af megen Interesse, om Oldskrifterne havde opbevaret os nærmere
Efterretninger om de Underhandlinger, der upaatvivleligen maa have gaaet forud
for Olafs Ophøjelse paa Kongetronen. Thi Overeenskomsten mellem Magnus den
gode og Harald Haardraade blev ikke tagen til Mønster; den gik nemlig ud paa
en Fællesregjering for det hele Rige, medens derimod Riget nu blev deelt mellem
Harald Haardraades Sønner, saaledes at enhver fik sin bestemte Part at herske
over, Magnus den nordre Deel, det vil sige Oplandene, Gulathings- og
Frosta-things-Lagen tilligemed Haalogaland, og Olaf den østre, eller Viken2. Denne
Foranstaltning var aabenbart en Afvigelse og et Tilbageskridt fra det
Eenheds-Princip, som Kong Harald havde opstillet, og det er saaledes ej usandsynligt, at
Lendermændene og de øvrige Stormænd kunne have haft sin Haand med deri,
1 Ljosvetningasaga, Cap. 29. Det er ovenfor (B. III. S. 413) viist, at Ulfs Fader Uspak tilligemed hans
Brødre vare forviste fra Island paa Grund af Kjartan Olafssøns Drab. Det er derfor nok muligt, at de
øvrige Medlemmer af Familien, paa Ulf nær, befandt sig i trange Kaar.
2 I Magnus og Olafs Saga Cap. 1, Snorre Harald Haardraades Saga Cap. 106, staar der kun, hvor
Delingen omtales, den nordre og den østre Deel. Men at ogsaa Oplandene hørte til Magnus’s Deel, sees
af Magnus Barfods Saga Cap. 1, hvor det udtrykkeligt heder, at medens Olafs Søn Magnus toges til Konge
i Viken, blev Magnus’s Søn Haakon tagen til Konge i Oplandene og Throndhjem, og fik «den Deel af
Landet, hans Fader havde haft»; det sees ogsaa deraf, at Haakon opfostredes hos Steigar-Thore i
Gudbrandsdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
