Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKE ANLIGGENDER
347
iverksattes, baade vilde dræbe dem og dertil støde ham selv, der havde bragt
dem til Sverige, fra Tronen, hvorved der var Fare for, at endog de, som allerede
vare christnede, vilde falde tilbage til Hedendommen. Men hvad han havde
forudseet, indtraf dog paa det nærmeste under Forvirringen efter hans Død.
Hedningerne rejste sig imod de Christne, som bleve heftigt forfulgte; Adalward
og Egino slåp vel derfra med Livet, men maatte flygte til Gautland, hvor de i
større Sikkerhed kunde tilfredsstille deres Christendoms-Iver1. Steenkils Søn,
Hallsteen, som nu — man maa antage af de Christne — toges til Konge, blev efter
kort Tids Forløb fordreven; efter ham hentede de Christne en Konge fra
Rusland ved Navn Anund, ogsaa rimeligviis en Ætling af den ældre Kongeslægt, der
havde taget Tjeneste som Væringehøvding. Det lader til at ogsaa Hedningerne
i Førstningen anerkjendte ham; men da han ved et almindeligt Thing vægrede
sig ved at blote til de hedenske Guder, blev han afsat og forjagen2. Efter ham
toge de Christne en Vestgaute, ved Navn Haakon den røde, til Konge; men han
synes ikke engang at være kommen til Svithjod, hvor imidlertid Hedendommen
maa have faaet Overhaand3. Erkebiskop Adalbert synes derhos selv at have
1 Mag. Adam, IV. 29, jvfr. Schol. 131 til IV. 23. Paa det første Sted fortælles der at Adalward og
Egino rejste om i alle gautske Hereder, sønderbrydende Afgudsbilleder, og vindende mange tusinde
Hedninger for Christendommen. Paa det andet Sted nævnes der udtrykkeligt, at Adalward blev fordreven
af Hedningerne ved Sigtun, og paa Indbydelse begav sig til Skara.
2 Hallsteins og Anunds Udvælgelse omtales i Schol. 85 til Mag. Adam IV. 52, (Anund kaldes her i
en enkelt Kodex urigtigt Amunder), Anunds Fordrivelse i Schol. 136 til IV. 27. Han kaldes her rex
chri-stianissimus, og der siges udtrykkeligt, at han med Glæde gik fra Thinget, paa hvilket han blev
fordreven, som den der led Forhaanelse for Christi Skyld. Det er sandsynligviis denne Omstændighed, der
har bevæget flere nyere Historikere til at antage Anund for den samme som Inge, Hallsteens Broder,
eftersom ogsaa han havde den Skjebne, at blive fordreven fra et Thing, fordi han ej vilde blote.
(Her-varar Saga, Slutning). Men denne Begivenhed, der fandt Sted kun tre Aar førend Inge kom i uforstyrret
Besiddelse af Riget, og altsaa efter at imidlertid Haakon røde, hvilken Scholiasten selv nævner, havde
ført Kongenavn, om just ikke i hele 13 Aar, som Kongerækken i Vestgøtalagen angiver, kan umuligt
være indtruffen saa tidligt, som under ovennævnte Forudsætning vilde have været Tilfældet; og
Begivenheden selv er ikke saa forunderlig eller blottet for Sidestykker i Nordens Historie, at den ikke oftere skulde
kunne have gjentaget sig. Mellem Navnene Anund og Inge er ikke mindste Lighed; som et Mellemled
har man, neppe med god Hjemmel, opstillet Formen «Ingemund» (Excerpta Karoli ep. aros. i Benzelii
Mon. eccl. S. 20), men herved er intet vundet. Det er heller ikke i mindste Maade sandsynligt, at nogen
af Steenkils Sønner, hvis egentlige Støtte var hos Gauterne, skulde have begivet sig til Rusland. Anund
har snarere været en Descendent af Olaf Skotkonung, der havde tyet til Dronning Ingegerds Hof, eller
af Jarlen Ragnvald Ulfssøn.
3 Schol. 85 til Mag. Adam III. 52. Her nævnes ikke Tilnavnet «den røde», lige saa lidt som i
Lang-fedgatal (Langebek I. 13). Tilnavnet forekommer alene i Vestgøtalagens Kongerække, der sætter ham
foran Steenkil, dog vistnok aldeles urigtigt, deels fordi vi temmelig godt kjende Omstændighederne ved
Steenkils Tronbestigelse, og vide at ingen Konge optraadte mellem Emund slemme og ham, deels fordi
Mag. Adams Scholiast, der nævner ham efter Steenkil, Erikerne, Hallsteen og Anund, maa betragtes
som en samtidig, paalidelig Autoritet, medens derimod de aabenbare Fejl, der findes i Vestgøtalagens
Bisperække, ogsaa svække Kongerækkens Paalidelighed. Derimod tør det nok forholde sig rigtigt, hvad
samme Kongerække fortæller om Haakon, at han var fød i Livine i Vistehered i Vestergautland, og døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
