Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
•skadet Christendommens Sag ved utidig Iver, idet han nemlig tilbagekaldte
Adalward, fordi han uden hans Tilladelse havde modtaget Vestgauternes Indbydelse
til at overtage Skara Bispestol efter Adalward den ældres Død1: da nu tillige de
øvrige Biskopper, som Adalbert indviede for Svithjod, under de
forhaandenværende Omstændigheder ikke vovede at drage derhen, saa det daarligt ud med
Missionsverket, og Christendommen vilde neppe have været forkyndt, hvis ikke
Biskop Egino af Skaane ufortrøden havde taget sig af Gautlands Kirker2. Efter
Haakon den rødes Død, eller maaskee endog medens han endnu levede i
Gaut-land — Efterretningerne ere højst usikre — blev Inge, en Søn af Steenkil, og
Broder til Hallsteen, tagen til Konge af Sviarne. Han besad mange udmerkede
Egenskaber, der vilde have tilvendt ham Folkets Kjærlighed, hvis ikke ogsaa
han, ligesom hans nærmeste Forgængere, havde viist en under de daværende
Omstændigheder utidig Omvendelses-Iver. Da han forbød Sviarne at blote, og
fordrede at de skulde lade sig døbe, forelagde de ham paa et Thing tvende
Vilkaar, enten at holde sig de gamle Love efterrettelige, eller at give Slip paa
Konge-værdigheden. Da Inge svarede, at han ikke vilde forsage den rette Tro, joge
Sviarne ham med vilde Raab og Steenkast fra Thinget. Men Sven, en Broder
til Kongens Hustru, og hidtil hans fornemste Yndling, blev tilbage paa Thinget
og tilbød sig at blote i Folkets Navn, hvis de vilde give ham Kongenavn. Hertil
vare alle villige: de toge ham til Konge, en Hest blev blotet, fortæret ved et
højtideligt Offergilde, og Blodet strøget paa Træerne i den hellige Lund. Og
saaledes faldt Sviarne ganske tilbage til Hedenskab. Reaktionen naaede dog ikke
Gautland, hvor Christendommen nu var fuldkommen befæstet. Hidhen tyede
Inge, tog sit Ophold i Vester-Gautland, der forblev ham tro, og herskede her i
Forening med sin Broder Hallsteen i tre Aar, medens Sven, eller som han
sædvanligviis kaldtes, Blotsven, herskede over Svithjod. Men efter disse tre Aars
der: et Tegn paa at han neppe engang kom til Svithjod, uden maaskee for en kort Stund, og snart deelte
sine Forgængeres Skjebne. Hans Regjeringstid sættes sammesteds til 13 Aar, dog tør det vel hænde at
denne Tid er for lang, eller at han ikke i alle de tretten Aar førte ene Kongenavn. Enkelte Kongerækker
nævne saaledes ogsaa en Olaf Neskonung mellem Hallsteen og Blotsven, Inges Fordriver, og sætte
Haakon selv mellem Blotsven og Inge. At derhos ogsaa den danske Kong Sven, der endog ejede betydelige
Besiddelser i Gautland, har gjort Forsøg paa at erhverve Herredømme i Landet, er højst rimeligt; i det
mindste omtales i Knytlingasaga en Krig mellem ham og Steenkil. Om det usandsynlige i at antage
Haakon den røde for den samme som Haakon Ivarssøn, er forhen talt.
1 Schol. 131 til Mag. Adam IV. 23. Adalward døde kort efter i Bremen, som Mag. Adam
udtrykkeligt siger IV. 29; det er altsaa aldeles urigtigt, naar Vestgøtalagens Bisperække lader ham ligge begraven
i Skara Domkirke.
2 Mag. Adam, IV. 29. Blandt de Biskopper, der ej indfandt sig, nævner Mag. Adam udtrykkeligt
Tadiko, der indviedes til Adalward den yngres, og Acilin, der indviedes til Adalward den ældres
Eftermand. (IV. 29, 23).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
