Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Knuts Fordringer vare vel begrundede, og at det ej var usandsynligt at et
saadant Foretagende kunde vorde kronet med Held, men han vægrede sig paa det
bestemteste for at deeltage personligt deri, end sige at paatage sig Overanførselen.
«Da min Fader Harald», sagde han, «tiltraadte sit Tog, hed det overalt i Landet,
at drabeligere Hær ingensinde var udrustet fra Norge, og saa ypperlige Krigere,
som vi dengang havde, vil man nu neppe kunne tilvejebringe; end større
Forskjel er der mellem Anførerne, nemlig min Fader Kong Harald, og mig;
desuagtet løb hiint Tog uheldigt af, og endnu mindre Udsigt er der altsaa til at jeg
skulde kunne komme vel derfra. Jeg tilbyder mig derimod at stille en
Hjelpe-flaade af 60 store Skibe, bemandede med de meest udsøgte Folk jeg kan skaffe,
fornemmelig af mine Hird-Tropper, og i det hele taget udrustede lige saa godt
og omhyggeligt som om jeg selv var med»1. Dette Tilbud modtog Knut med
Glæde, og sagde at det var en stor Mand i Sandhed værdigt. Der aftaltes, at
den norske Flaade skulde indfinde sig den næste Vaar ved Limfjorden, som
bestemtes til Samlingssted for hele Hæren, og begge Konger droge hver til sit efter
mange Venskabsbeviser og gjensidige Foræringer. Villjam fik, som det lader,
strax Nys om Knuts Forehavende, da engelske Forfattere berette, at han
allerede i 1084, og sandsynligviis især i Løbet af Vintren 1084—1085 traf de
eftertrykkeligste Foranstaltninger til at modtage ham2. Da han under de nærværende
Forhold ikke kunde stole synderligt paa Anglernes Troskab, maatte han skaffe
sig det fornødne Antal Krigere fra Nordmandie. Den rigelige Sold, han tilbød,
lokkede ogsaa mange Stridsmænd til ham fra det øvrige Frankrige, ja selv fra
Tydskland og Spanien. Blandt dem nævnes endog en af den franske Konges
Brødre, Grev Hugo. Alle disse Krigerskarer fordeeltes til Indkvartering og
Underhold trindt om i Landet, Indbyggerne til stor Tyngsel; og derforuden paalagde
Villjam som Krigsstyr den gamle Danegeld-Skat, sex Shilling af hver Hyd.
Kasteller og Byer befæstedes, Havnene forsynedes med Besætning, og for at
Danerne ikke skulde kunne finde nogen Underholdning hvor de landede, bleve
Sø-kysterne aldeles ødelagte, hvorved det især gik ud over den nordlige Deel af
Landet, fornemmelig Northumberland, der allerede forhen havde lidt saa meget3.
1 Saaledes Knytlingasaga Cap. 41. De norske Kongesagaer (Olaf Kyrres Saga Cap. 6, Snorre Cap. 8) lade
Knut gjøre Olaf det højst usandsynlige Tilbud, enten selv at besørge Hovedudrustningen og optræde som
Hovedanfører, modtagende 60 Skibe til Hjelp fra Danmark, eller omvendt at sende Knut 60 Skibe til Hjelp.
2 Florents af Worcester henfører Danegelds-Paalægget til 1084; Villjam af Malmsbury III. Cap. 261
siger at Knut hindredes ved Modvind næsten i tvende Aar; de øvrige engelske Chronister omtale Vill jams
Udrustninger ved 1085.
3 Villjam af Malmsbury, III. 262. Florents, ved 1085. Ingulf, hos Feil, I. S. 79. Denne beskriver
som Øjevidne, saavel hvorledes Northumberland ødelagdes, som hvorledes hans Kloster (Croyland)
betyngedes ved Indkvartering af 6 Ryttere og 28 Bueskytter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
