Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSKE HJELPETROPPER TIL DANMARK
363
Villjam skal endog have befalet Anglerne at aflægge deres Nationaldragt og
Nationalrustning, paa hvilken Danerne kunde kjende dem som Venner, og derimod
at klæde og væbne sig paa nordmannisk Viis: en Befaling, som dog kun faa
efterkom1. Endelig lod Villjam heller ikke denne Gang det Middel uforsøgt, som han
tidligere med saa meget Held havde anvendt, nemlig Bestikkelse. Villjams Penge,
heder det i en gammel Krønike, fik Overhaand i Knuts Raadgiveres Punge2.
Imidlertid rustede saavel Knut som Olaf sig paa det ivrigste, og til bestemt Tid
den følgende Vaar samlede begge Flaader, baade den danske og den norske, sig
i Limfjorden. Skibenes Antal angives til over tusende, og dette er neppe urigtigt,
da Knut havde opbudt Leding over hele sit Rige, hvilket efter de gjeldende
Bestemmelser kunde stille 940 Skibe3; hertil kom nu saavel Kongens egne Skibe
og Lensskibene, som den norske Hjelpeflaade. Samtidigt skal Grev Robert af
Flandern have udrustet en Flaade af 600 Skibe, for at forene sig med ham. Men
hvad enten nu Villjams Bestikkelser virkede, eller Knut havde erfaret de store
Forberedelser, Villjam havde gjort til hans Modtagelse, og derfor ikke vilde
tiltræde Toget, førend han endnu mere havde forstærket sin Hær, eller han, som
det og angives, først maatte sikre sig mod et befrygtet Angreb af Venderne4;
eller endelig — hvad der er sandsynligst — at alle disse Aarsager tilsammen have
bestemt ham: vist er det, at han nølede i Heidaby, raadslaaende med sine Mænd,
uden at begive sig til Hæren, som ved at ligge i saa lang Tid paa eet Sted
begyndte at lide Mangel paa Levnetsmidler, og gav sin Misfornøjelse herover Luft
i lydelig Knurren. Denne Misfornøjelse oppustedes, som man maa formode, og
som i det mindste Knut selv synes at have troet, af de Høvdinger, der havde
modtaget Stikpenge af Villjam. Knut mistænkte især sin egen Halvbroder, Olaf,
paa hvilken han var saa opbragt, at han, da denne indfandt sig hos ham, som
han foregav paa de øvrige Høvdingers Vegne, for at bede ham gjøre Alvor af
at begynde Toget, lod ham gribe og føre til sin Svigerfader Grev Robert af
Flandern, med Anmodning om, indtil videre at holde ham i haardt Fangenskab; hvilket
ogsaa skede. Tilsidst besluttede de danske Krigere eenstemmigt at drage hver
til sit, overladende det til Kongen at hjelpe sig uden dem, som han bedst kunde.
Forgjæves søgte Nordmændene at tale dem til Rette. Danerne raabte at
Nordmændene gjerne for dem maatte bh ve liggende i dette Sultehul, saa længe de
havde Lyst; selv vilde de drage hjem saa fort de kunde5. Da de som Ledings-
1 Ælnodhs Vita Canuti, hos Langebek, III. S. 350.
* Peterborough-Annalerne.
3 Skibenes Antal angives i Knytlingasaga Cap. 32. De fleste af disse Skibe have dog vel, som
Ledings-skibe, kun været smaa.
4 Dette angives udførligt i Knytlingasaga Cap. 42. 5 Knytlingasaga, Cap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
