Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAVE GREGORS BREV TIL OLAF
381
som er Christus Jesus, kunde voxe overflødigere og fuldkomnere i Guds Kraft,
og efter eders Gjerning bære i Troen en Frugt, der fortjente den evige Belønning.
Men da dette er os saa særdeles vanskeligt saa vel paa Grund af eders Lands lange
Afstand, som det ubekjendte Sprog, bede vi eder (saaledes som vi ogsaa have ladet
Danekongen vide), at I ville sende nogle af eders Lands yngre og fornemme Mænd
til det apostoliske Hof, for at de, omhyggeligen oplærte i de hellige og
guddommelige Love, under Apostlerne Peters og Paals Vinger, skulle, ikke som ubekjendte,
men som bekjendte, kunne meddele eder det apostoliske Sædes Ærender, og
ikke ligesom raae eller ukyndige, men i Sprog, Kundskab og Sæder forstandige,
kunne hos eder ej alene prædike paa en Gud værdig Maade, hvad den christelige
Religions Orden fordrer, men ogsaa, ved hans Bistand, kraftigt bringe det til
Udførelse»1. En saa bestemt Anmodning, som denne, har den fromme Olaf neppe
undladt at efterkomme, om end vore Sagaer intet melde om, hvilke Mænd han
afsendte; thi Pilegrimsrejserne til Rom vare nu saa hyppige, at det hverken kan
have været anseet for noget vanskeligt Foretagende at rejse fra Norge til Rom,
eller kan have vakt synderlig Opsigt, naar en saadan Rejse blev foretagen.
Merke-ligt er det, at i det mindste Gissur Isleifssøn, der siden blev Biskop paa Island,
og som lige fra Slutningen af Harald Haardraades Regjering i en lang Række
af Aar synes at have haft sit Hoved-Tilhold i Norge, hvorfra han gjorde
forskjellige Rejser til andre Lande og Hoffer, tilsidst foretog en Romer-Rejse netop kort
efter den Tid, da Gregorius’s Brev og Opfordring maa være kommet til Norge2.
Der staar udtrykkeligt, at Gissur først kom tilbage til Island Sommeren efter hans
Faders Død (1081) og derpaa, efter at være valgt til Biskop, endnu samme
Sommer tiltraadte sin anden Udenlandsrejse, denne Gang for at modtage Indvielsen.
Hvis Gissur, som man næsten maa antage, gjorde sin første Rejse ifølge hiin
Opfordring fra Paven, er det i højeste Maade sandsynligt at ogsaa flere Nordmænd
have fulgt hans Exempel.
Den første Virkning, vi spore af Olafs Religions-Iver, og det tydeligste Tegn
paa, at han stræbte, saa vidt muligt, at ordne Norges Kirke-Anliggender efter andre
Landes Mønster, er især det Skridt, han gjorde til Oprettelsen af faste
Biskops-Stole i Norge. Hidtil havde de trende Biskopper, i Throndhjem, Gulathingslagen
og Viken, kun været Lydbiskopper uden fast Residens, der, som Mag. Adam ud-
1 Resten af Brevet indeholder foruden Formaninger den allerede ovenfor (S. 359) meddeelte Advarsel
mod at staa Harald Danekonges Brødre bi mod denne, forbunden med Anmodning om at megle Fred
mellem dem.
2 At denne Romerrejse maa henføres til den aller sidste Tid af Gissurs Ophold udenfor Fædrelandet,
sees af Hungrvakas Udtryk: «til Rom droge begge Egtefolk (Gissur og hans Kone) førend de vendte
tilbage til Island, og Gissur var ikke i Landet da hans Fader døde, men ankom Sommeren efter i Rangaa-Osen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
