Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 OLAF HARALDSSON (KYRRE)
det mindste ikke har nogen fremmed Klang, og at han beklædte Embedet indtil
langt ind i det følgende Aarhundrede1. Som Biskop i Viken nævner Mag. Adam
endnu paa den Tid, han skrev sit Verk, den af Erkebiskop Adalbert indviede
Aas-gaut; hans Efterfølger, Thorolf, var rimeligviis den samme, som Adalbert tidligere
havde indviet til Biskop paa Orknø, men som af Grunde, der nu ikke kjendes,
har været hindret fra at tiltræde denne Biskopsstol2; den tredie i Rækken fra ham,
Kol Thorkellssøn, hvis Embedstid dog neppe falder førend efter Kong Olafs Død,
og i det paafølgende Aarhundrede, var Islænding, en Frænde og Discipel af Biskop
Isleif3; mellem Thorolf og ham nævnes tvende, om hvilke man for øvrigt intet
veed, Aaslak og Gerhard: den sidste synes at have været en Tydsker, og kun med
Hensyn til Aaslak er det uvist, om han var norsk eller dansk af Fødsel4. I
Throndhjem nævnes, efter den forhen omtalte Sigurd Munk fra Glastonbury i England5
— der sandsynligviis ogsaa var Harald Haardraades og Olafs Hirdbiskop6, og som
endnu levede da Mag. Adam skrev — en Biskop ved Navn Adalbert, der efter
Navnet at dømme var tydsk, og maaskee endog var den samme som den,
Erkebiskop Adalbert tidligere havde indviet og afsendt til Norden7. Man maa derhos
næsten formode, at Olaf har sendt Mænd lige til Rom, for at oplæres til Prester
under Pavens egen Opsigt. I det mindste opfordrer Gregor ham dertil i det
tidligere omtalte Brev, som han i Aaret 1078 skrev til Olaf, og som tillige vidner om
den gode Forstaaelse, der herskede mellem dem. Her heder det: «Uagtet den
almindelige Omsorg, som det hellige og apostoliske Sæde, hvilket vi af Guds
Barmhjertighed forestaa, medfører, gjør os til alle Christi Trosbekjenderes Skyldnere,
befinde vi os dog i saa meget større Bekymring for og Forpligtelse til eder, der
saa at sige bo ved Verdens Ende, som vi vide, at I ere mindre vel forsynede med
Lærere i den christelige Religion og de nødvendige Trøstemidler. Derfor tilskrive
vi eder ved denne Lejlighed, der tilbyder sig, for nogenledes at styrke eders
Herlighed i Troen paa Christo Jesu–-. Vi ville underrette eder om, at vi ønskede,
om det nogenlunde kunde lade sig gjøre, at sende eder nogle af Brødrene, som vare
troe og kyndige i at oplære eder i al Lærdom og Kundskab om Christo Jesu, paa
det at I, sømmeligen underviste i den evangeliske og apostoliske Tro, ikke skulde
vakle i noget Stykke, men rod- og grundfæstede paa den urokkelige Grundvold,
1 Se Sigurd Jorsalafares Saga, hos Snorre, Cap. 39. 2 Se ovenfor S. 196.
3 Landnaama, V. 12; jvfr. Hungrvaka Cap. 2.
* Se Bisperækkerne, meddeelte i Norsk Tidsskrift, V. S. 41—44. 8 Se ovenfor S. 175, 176.
6 Maaskee Sigurd saaledes kan have været den Biskop, der fulgte med Harald Haardraade paa hans
Tog til England, se ovenfor S. 291. Som forhenværende Munk i Glastonbury og saaledes kjendt i England
kunde han være Kongen til megen Nytte.
7 Se ovenfor S. 192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>