Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
nævnes, som vi i det følgende skulle see, Bergen endnu ikke, hvor de Byer, i hvilke
Kongen plejede at residere om Vintren, opregnes i Anledning af det store
Jordegods, som Kongen neppe før 1070, men snarere senere, skjenkede sin Fosterson
og Yndling Skule Tostigssøn1. Man kommer saaledes maaskee Sandsynligheden
nærmest ved at henføre Oprettelsen af Kjøbstaden Bergen til Tiden mellem 1070
og 1075.
Den forøgede Velstand, og den uafbrudte Fred, der tillod Landets
Indbyggere i højere Grad end hidtil at henvende Opmerksomheden paa Livets
Behageligheder, maatte snart aabne deres Øjne for de store Mangler, som i denne
Henseende endnu herskede, og lade dem føie hvor langt man heri stod tilbage for
Udlandet, i Særdeleshed det nu nordmanniserede England, med hvilket Norge
underholdt den hyppigste og vigtigste Handelsforbindelse. Harald Haardraade
havde endnu holdt paa de gamle Sædvaner, og da Folket fulgte Kongens og
Hoffets Exempel, skede der heller ikke, saa længe han levede, nogen gjennemgribende
Forandring i den gamle, simple Leveskik, der i Aarhundreder havde været den
herskende. Olaf, hans Søn, gav derimod selv Tonen an i at optage og tilegne sig
de Forbedringer, som Folkets Kulturtilstand for øvrigt allerede fordrede, og hvis
Fordele den nærmere Forbindelse med Udlandet gjorde mere indlysende. Der
manglede saaledes hverken paa Lyst, Evne eller Anledning til at optage flere
fremmede Skikke, som sigtede til Pragt i det selskabelige, og Bekvemmelighed
i det daglige Liv. Vore Sagaer tale derfor meget om den Stads i Klædedragt og
den Forandring i de bedre Huses Indretning, som paa Olafs Tid indførtes. «Da»,
heder det, «begyndte man at klæde sig overhaands stadseligt, og efter
udenlandske Moder; man havde Pragt hoser, rynkede om Benet; nogle spendte Guldringe
om Læggene; man brugte ogsaa side Kjortler, udskaarne for Siderne og tilsnørede
med Sløjfer; Ærmer, fem Alen lange og dog saa trange, at man maatte drage dem
paa med et Haandsnøre og rynke dem op om Axlerne; Halvstøvler eller høje Sko,
udsyede med Silke, nogle endog besatte med Guld»2. Man gjenkjender den samme
Dragt, som paa denne Tid var brugelig i England og Nordmandie, og som findes
fremstillet paa flere af de Billeder, hvormed Bøgerne i hine Dage prydedes3. Olaf,
siges der ogsaa, var den første, der lod gjøre Stuer med Ovne og Steengulv saavel
om Vintren som om Sommeren4. Hidtil havde man, som vi vide, nøjet sig med
det blotte Jordgulv i Hallen, paa hvilket Ilden brandt langs Gulvet; og hvor
1 Se herom nedenfor, hvor tillige de forskjellige Angivelser herom i Sagaerne ville blive drøftede.
2 Olaf Kyrres Saga Cap. 3, Snorre Cap. 2. Stedet er for øvrigt temmelig dunkelt.
» Enkelte slige Billeder findes gjengivne i Pictorial History of England, Iste Bind.
4 Se Olaf Kyrres Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2. I Udgaven af Snorre er den store Fejl indløben, at der
staar «strå golf um vetr sem um sumar» i Stedet for «steingolf» o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
