Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUXUS I KLÆDEDRAGT OG FORBEDRINGER I HUSENES INDRETNING 397
Ljore og Glugger samtidigt baade tjente til Oplysning og Udgang for Røgen. Det
ligger i Sagens Natur, om det end ikke udtrykkeligt siges, at saasnart Ilden, i
Stedet for at brænde i store Baal langs Gulvene, flyttedes til Ovne eller Kaminer
med egne Røgfang og Varmen derfor bedre maatte indelukkes, kunde heller ikke
Ljorerne eller Tag-Aabningerne længer bibeholdes, men Stuerne fik
sandsynlig-viis heelt Plankeloft, og Gluggerne, der hidtil vare anbragte langs Brynaasene,
maatte flyttes længere ned, saa at de bleve til virkelige Vinduer; rimeligviis
forsynedes de ogsaa, i det mindste i de kongelige og de rigeste Mænds Huse, med
Glasruder. Ved denne Forandring maatte Stuerne vinde overordentligt meget i
Hygge og Bekvemmelighed; den maatte ogsaa nødvendigviis medføre en langt
anden Indretning i Husene selv, saaledes at deels een og samme Bygning nu kom
til at indeholde flere Værelser, i Stedet for at forhen saa godt som hver Stue
udgjorde et Huus for sig, deels Plankeloftene benyttedes til Gulv for Værelser
i et øvre Stokverk (Loftstuer) og Rummet under det nedre Gulv anvendtes til
Kjeldere, fornemmelig efter at de for vort Klima mindre skikkede Steengulve
begyndte at afløses af de varmere, smukkere, billigere og bekvemmere
Planke-gulve: en Forbedring, der tilsagde sig næsten af sig selv, og som derfor meget
snart maa være kommen til Anvendelse. Virkelig hører man ogsaa fra denne Tid
oftere om Loftsale og Kjeldere. Uagtet Olafs Saga kun omtaler disse
Forandringer ved de Bygninger, Olaf selv opførte, kan der dog ej være nogen Tvivl om, at
ogsaa de fornemmere og rigere Mænd i Landet fulgte hans Exempel, alt eftersom
deres Formuesomstændigheder tillode dem og Forholdene paa hvert enkelt Sted
gjorde det muligt. Kun hos de mindre bemidlede og i de mere afsides Egne paa
Landet vedligeholdt de gammeldags Røgstuer sig, og mangesteds findes de endog
den Dag i Dag, om just ikke ganske i hiin oprindelige Skikkelse1.
De her beskrevne Forandringer medførte ogsaa en fuldkommen Forandring
af de kongelige Hirdstuers Indretning og Sædernes Fordeling. Hidtil fandtes der,
som vi have seet, to Rader Bænke eller Sæder langsmed hver af Hallens Langvægge,
paa begge Sider af Ildene, og med et Højsæde paa Midten af hver Langpall, det
kongelige paa Nordsiden. Olaf derimod lod indrette en Tver-Pall eller Bænk tvers
over Hallen i den ene Ende, med det kongelige Højsæde i Midten; denne Pall
kaldtes nu Højpallen (håpallr) hvilket viser, at den maa have været højere end
de øvrige Sæder, og at Gulvet derfor i denne Ende af Salen har dannet en
Forhøjning. Ved Kongens eget Bord, altsaa paa Forhøjningen eller Højpallen, sad
Dronningen, naar hun var tilstede, saa vel som alle fyrstelige Personer, det vil sige
1 Olaf Kyrres Saga Cap. 2. 3. Snorre Cap. 3. 4. Jvfr. ogsaa Keyser: om Nordmændenes Boliger og
daglige Sysler, i Norsk Tidsskrift I. S. 320.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
