Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Rusland; kun Norge har sorte Ræve og Harer, hvide Maarer, og Bjørne af samme
Farve1, hvilke bo under Vandet ligesom Urer2. Men da saa meget der til Lands
maa forekomme vore Landsmænd underligt og usædvanligt, overlader jeg Landets
egne Indbyggere at fortælle nærmere saavel herom som om andet. Hovedstaden
(metropolis civitas) i Norge er Throndhjem, som nu, prydet med Kirker, besøges
af talrige Folkeskarer. Der ligger den salige Konge og Martyr St. Olafs Lig, ved
hvis Grav lige til den Dag i Dag Herren udfører underbare Helbredelser» . . . her
følger det tidligere (S. 335) anførte Sted; og derefter en kort Opregnelse af de
første Biskopper m. m., hvilket ligeledes ovenfor er anført. «Efter Norge», heder
det dernæst, «hvilket er det yderste Land mod Norden, finder man ingen
menneskelig Bolig, kun det forfærdelige og store Verdenshav. Men dette har lige
overfor Norge mange ikke umerkelige Øer, som nu næsten alle ere Nordmændenes
Herredømme underkastede, og derfor ej her bør forbigaaes, saa meget mere som
ogsaa de ligge under Hamburgs Erkestol. De første ere Orknøerne . . . .3 der ligge
mellem Norge, Britanien og Irland, og spotte det brusende Havs Trusler. Til
dem skal man fra den norske Stad Throndhjem kunne sejle paa een Dag. Fra
Orknøerne skal der, som man siger, være lige saa lang Sejlads enten til England
eller Skotland4 .... Øen Thyle, der, uendeligt langt afsondret fra de øvrige, ligger
midt i Oceanet, skal neppe være bekjendt5. Dog fortælles der om den, saavel af
de romerske Forfattere som af Barbarerne, meget, der er værd at melde6.....
Dette Thyle kaldes nu Island, efter den Iis, der binder Oceanet. Om denne 0
1 Dette Sted er merkeligt, da det synes at vise, at Mag. Adam udtrykkeligt har faaet Underretning
om at Iisbjørne have været forefundne i det nordlige Norge. Thi Iisbjørne fra Grønland og Iisland havde
man paa hans Tid allerede seet i Tydskland; navnlig medbragte Isleif en saadan, se ovenfor S. 193.
* Her tilføjes en mærkelig Scholie, maaskee fra Mag. Adams egen Haand: «Paulus Diaconus paastaar
i sin langobardiske Historie (I. 4), at der i de yderste Egne af Norden blandt Skridfinnerne ligge syv
Mænd ligesom sovende i en Hule ved Oceanet, om hvilke Mænd der hersker forskjellige Meninger og den
Tro at de ville prædike for Folkene paa Verdens sidste Tider. Andre sige, at nogle af de 11000 Jomfruer
ere komne did, og at deres Forsamlinger og Skibe ere blevne bedækkede af et Bjerg, samt at der skeer
Mirakler paa dette Sted, hvor ogsaa Olaf opførte en Kirke. Denne Olaf var en saare retfærdig Konge,
og drog Nordmændene aller først til Christendommen. Magnus, hans Søn, undertvang Danerne. Harald,
Olafs meget slemme Broder, lagde Orknøerne til sit Rige og udvidede dette lige til de riphæiske Bjerge og
Island». Her sigtes, som man seer, tydeligt nok til Helgenerne paa Kinn og Sellø, eller St. Sunniva med
Følge, hvilke Mag. Adam eller hans Kilde har forvexlet med St. Ursula og de 11000 Jomfruer, og hvis
Historie ogsaa er disses overmaade liig. Olaf Trygvessøn har han ligeledes forvexlet med Olaf den hellige,
hvis man ellers ikke kan antage, at denne ogsaa har bygget en Kirke paa Sellø, hvad der slet ikke er
usandsynligt.
8 Her anføres nogle Notitser fra Martianus og Solinus.
4 Man seer, at Mag. Adam ej har været paa det rene med Orknøernes Beliggenhed, og at han har
slaaet saavel Færøerne som Hjaltland sammen med dem.
5 Det er næsten Ord til andet Orosius’s Ord, I. 2.
4 Her anføres atter noget deels efter Beda, som udtrykkeligt nævnes, deels efter Solinus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
