Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
vald stedse var hos Magnus og stod i stor Yndest. Han lovede dog ikke at lægge
Gisl nogen Hindringer i Vejen, ja gav ham endog, da han flyttede ind til Byen
for at være Gjavvald saa meget nærmere, det Raad, som Gisl ogsaa fulgte, at
helde smeltet Vox over sit Ansigt og lade det styrkne, hvorved han blev ganske
ukjendelig og saa ud som om han havde en Hudsygdom.
Gisl søgte længe forgjæves efter Lejlighed til at tage Gjavvald af Dage. Et
Par Gange var han ham ganske nær, men den ene Gang var det i Kirken, hvis
Hellighed han ej vilde krænke; den anden Gang ringede det just til Noon, og
medens hans Fromhed forbød ham at begaa Drabet, saa længe Ringningen varede,
gik imidlertid den gode Lejlighed forbi. Endelig kom den belejlige Stund en
Løverdag, just som Gisl stod ude paa Gaden, og Kongen med sit store Følge,
hvoriblandt Gjavvald, kom gaaende forbi. I det samme kom nemlig Gjawalds
Hustru, Helga Thormodsdatter, ud af en Gaard med sit Barn paa Armen, og
kaldte paa sin Mand; han gik hen til hende og talte nogle Ord med hende, medens
det øvrige Følge imidlertid fortsatte sin Gang. Da Gjavvald ilede efter Følget,
for at indhente det, løb Gisl til, og gav ham et Hug i Axlen saa at Armen sank
magtesløs ned, uden dog at gaa af; da Gjavvald vendte sig, gav han ham et
lignende Hug paa den anden Axel; da segnede han ned. Gisl løb nu ned til
Bryggerne, og styrede hen til den første den bedste Baad; den var ladet med Fliis,
og tilhørte en Islænding, ved Navn Thorstein, der var meget liden af Væxt. Gisl
sprang ned i Baaden til Thorstein, og slængte Flisene overbord; han roede ud
paa Elven, og da han var kommen halvvejs over, stod han op og raabte til dem,
der vare paa Bryggen: «de Saar, som Gjavvald, Kong Magnus’s Hirdmand, har
faaet, eller hans Drab, hvis han dør af dem, lyser jeg mig tilhaande; jeg hed
Vig-fuus (drablysten) i Morges, men haaber i Kveld at kunne hede Uf eig (hvis Død
ej forestaar)». Siden roede han videre, landede paa den anden Side lidt ovenfor
Bakke, og skjulte sig i et Krat. Imidlertid blæstes der Allarm i Byen, og man
ledte efter Gisl baade til Lands og Vands. Han blev tilsidst funden, og bragt over
til Byen. Kongens Mænd bebrejdede Thorstein at han havde sat Gisl over Aaen,
og sagde at han fortjente Døden derfor. Men Gisl greb fat i Thorstein, der gik
ved hans Side og neppe naaede ham under Armen, løftede ham op med een Haand,
og spurgte om de virkelig troede at en saadan Pusling, hvem han kunde slænge
som et Barn, var istand til at drive ham fra Baaden; han bad dem derfor at lade
ham fare i Fred. De gjorde saa, og sagde at han talede godt og kjekt. Gisl blev
nu sat i en Fjeter, som Kong Harald Haardraade havde ladet gjøre, og af hvilken
hidtil ingen havde kunnet undslippe. Han bragtes hen i et Jordhuus, over hvilket
en Kone havde Opsigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
