Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I S L Æ N D I N C E R N E S RAADSLAGNING 451
Paa den Tid var der mange Folk i Byen. Ved Bryggen laa tre islandske Skibe;
det ene tilhørte Teit, en Søn af Biskop Gissur; der var ogsaa Presten Jon
Ag-mundssøn, der siden blev Biskop, og mange andre; man regnede at der i Alt var
over tre hundrede Islændinger i Byen. Der blev nu sammenkaldt et Møde; Kongen
var selv tilstede, og ved hans Side sad Byens Biskop1. Jon Prest, der var meget
yndet af Biskoppen, var ogsaa nærværende. Kongen var saare opbragt over
Gjavvalds Drab, og gav Befaling til at lade Gisl dræbe. Men i det samme ringede
Noonklokken2. «Er det allerede nu Noon», sagde Kongen; «se efter Solen!» Det
skede, og det viste sig, at Noonhelgen netop begyndte. Biskoppen spurgte nu,
om Drabsmanden ikke skulde nyde Helgfred. Kongen sagde at det kun var et
Kneb, man havde aftalt. Dette benegtede Biskoppen, og bad Kongen handle,
som det var meest passende. Han føjede Biskoppen, og udsatte Henrettelsen til
førstkommende Mandag. Siden kom mange Islændinger, hvoriblandt en heel Deel
af Gisles Frænder og Venner, sammen for at raadslaa om hvad man skulde
foretage sig. Men de kunde ikke komme til nogen Enighed.
Den følgende Dag, Søndagen, sendte Gjavvald Bud til Kongen med
Anmodning om at han vilde umage sig til ham. Kongen kom, og Gjavvald sagde at
han vilde beskikke sit Huus, da han ikke vidste hvor lang Tid han havde tilbage
at leve i, men ønskede inderligt, at Kongen gav Gisl Grid, da han saa mandigt
havde hevnet sin Fader. Da Kongen svarede, at dette neppe kunde lade sig
gjøre, sagde Gjavvald: «du veed, Konge, at jeg har fulgt dig længe, stundom
vovet mit Liv for dig, og været rede til alt, hvad du paalagde mig, godt eller ondt.
Vi sees maaskee nu for sidste Gang. Jeg har talt med Presterne, aabnet mit
Hjerte for dem, og modtaget deres Hjelp; de sige, at min Sjæl vil kunne frelses,
hvis jeg tilgiver, hvad man har gjort mig imod, og jeg haaber derfor, Herre, at
du ej vil stænge Himmeriges Porte for mig ved at lade hiin Mand dræbe». «Du
er en ædel Mand», sagde Kongen, og gik. Kort efter døde Gjavvald.
Mandag Morgen tidligt kom Islændingerne atter sammen. Da sagde Teit: «det
vil være en Skam for os, hvis vor Landsmand og brave Fostbroder bliver dræbt;
men paa den anden Side er det en vanskelig Sag, vi have for os, thi man sætter
derved baade Liv og Gods paa Spil. Mit Raad er derfor, at vi nok overlade Sagen
til Kongens Dom, men hvis han ikke paa nogen Maade vil skjenke Manden Livet,
skulle vi enten alle tilhobe lade os dræbe, eller drive vor Vilje igjennem under
1 Denne Biskop var enten den forhen omtalte Adalbert (se ovenfor S. 384) eller hans Eftermand
Simon. Merkeligt er det, at han her kaldes «Bybiskoppen» (bæjarbyskup) hvilket ogsaa viser, at Byen nu
var bleven Biskopssæde.
2 Nona, den 9de Time, eller Kl. 3. Det ringede nemlig til Noonhelg før Søndagen, se ovenfor B. IV.
S. 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
