Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENE DRAGE HJEM
501
retningen om Kongens Fald. Det er nemlig tydeligt at see, at Høvdingerne for
Hæren nu havde opgivet al Tanke om Besiddelser paa Irland, eller om
Oprettelsen af et saadant Erobringsrige i Vesten, som Magnus havde tilsigtet. Derfor
medtoge de ogsaa hans Søn, den nys udnævnte Konge, Sigurd, der lod
Muir-kertachs Datter blive tilbage, og sagde at han ikke vilde vide mere af hende,
fordi alle Høvdinger der vester, saa vel irske som skotske, nu vare ham forhadte:
et temmelig tydeligt Tegn paa, at saa vel han som hans Mænd anede Forræderi
fra Irekongens Side1. Mistanken mod ham i saa Henseende maatte blive saa
meget sterkere, som han umiddelbart efter Magnus’s Fald viste sig som en
underdanig Tjener af den engelske Konge2, og en aabenbar Forræder mod sin
Svigersøn Arnulf og hans Nordmanner. Thi da Irerne, heder det, havde smagt Kong
Magnus’s og hans Mænds Blod, bleve de grummere, og vendte sig nu pludseligt
mod Nordmannerne for at overfalde dem. Kongen selv fratog Arnulf sin Datter,
lod hende efter eget Ønske egte sit Syskendebarn, og stræbte Arnulf efter Livet,
hvilken dog, i Tide erfarende det skjendige Forræderi, flygtede over til Sine i
Nordmandie.
Paa Orknøerne blev Haakon Paalssøn tilbage som Høvding, dog endnu uden
Jarlsnavn, og Sigurd kom endnu samme Høst med Levningerne af den store
Hær hjem til Norge3. Magnus’s Liig blev tilbage i Irland, og begravedes ved
St. Patriks Kirke i Down, hvilken synes at have været den By, der laa Valpladsen
nærmest. Der nævnes intet om, at Liget senere bragtes over til Norge.
Magnus havde, som det synes i længere Tid, og maaskee under hele sin
Regjering, staaet i Forbindelse med en rig Kjøbmand i Lincoln, der skaffede ham
de Vaaben, Prydelser, Bohave og andre deslige Sager, han behøvede, imod at
have hans Skat (thesaurus) i Forvaring4. Ved Efterretningen om Magnus’s Fald
skyndte han sig hjem til Lincoln, og begyndte at drive en betydelig Handel med
de ham betroede Penge, som om de vare hans egne. Da dette kom Kong Hénrik
for Øren, fordrede han at Kjøbmanden skulde udlevere ham Pengene. Denne
staar til Troende, en Antydning af det fiendtlige Forhold, hvori Muirkertach af egen Tilskyndelse var traadt
til Magnus.
1 Magnus Barfods Saga Cap. 37, Snorre Cap. 27 og Orkneyinga Saga S. 118 udtrykke sig, som om
Sigurd allerede var paa Orknøerne, da han erfoor Faderens Død. Det er vistnok ingenlunde urimeligt,
at han efter Brylluppet og Kongeudnævnelsen er vendt tilbage fra Man til Orknøerne, men det
sandsynligste er dog at han den hele Tid forblev paa Man; ligesom Morkinskinna kun siger, at de tilbagevendende
Nordmænd traf Sigurd «vester i Øerne» og toge ham med sig.
1 Villjam af Malmsbury V. 409.
3 Morkinskinna, fol. 24. b. Fagrskinna Cap. 240. Magnus Barfods Saga Cap. 34—37. Snorre, Cap.
25—27. Thjodrek, Cap. 32. Orkneyinga Saga S. 118. Ordrik, S. 812. Den Manske Krønike.
4 Denne Kjøbmand har altsaa været Kongens Bankier, og rimeligviis fra Tid til anden modtaget hans
Skatteindtægter i Forvaring. Dette antyder, i hvor nøje Handelsforbindelse Norge stod med England.
33 — Munch: Det norske l’olks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
