Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
gende i Broderens Part, fornemmelig i Byerne, f. Ex. Sigurd i Nidaros, Eystein
i Sarpsborg, og der udøvede fuldkommen kongelig Myndighed1. Spørgsmaalet,
hvorledes Delingen var indrettet, bliver her af større Vigtighed end i de
foregaaende Tilfælde, fordi den vedvarede i saa lang Tid, mens den længste Delingstid
hidtil kun havde omfattet i det højeste et Par Aar2.
Dronning Margrete har sandsynligviis efter Magnus’s Død og sine Stifsønners
Tronbestigelse forladt Norge, og begivet sig enten til sin Fader Kong Inge, eller
til sine Medgiftsbesiddelser i Dalsland, hvilket nu, som man tydeligt nok kan
see, atter skiltes fra Norge. Faa Aar efter egtede hun den danske Konge Nikolas
Svenssøn, og bragte ham sandsynligviis de selvsamme Besiddelser i Medgift3.
Et eller to Aar efter Magnus’s Død (altsaa 1104 eller 1105) kom Haakon
Paalssøn fra Orknøerne, hvor han havde været efterladt som Bestyrer, og
anholdt om Jarlsnavn og Forlening med Øerne. Dette Forlangende blev ham ogsaa
tilstaaet, dog ikke videre end hans Byrd berettigede ham til, og med den
Be-grændsning, hans Fader Paal havde været underkastet4, det vil sige, han fik
Jarlsnavn og forlenedes med den Halvpart af Øerne, der havde tilhørt Paal Jarl,
medens Erlends Deel, der nu egentlig tilkom dennes Søn Magnus, bestyredes paa
den norske Krones Vegne af norske Sysselmænd, snarere, som man maa formode,
fordi det var Hensigten at inddrage den som et ved Magnus’s Frafald forbrudt
Len, end fordi man vilde bevare den for ham. Den herskesyge Haakon overholdt
dog efter Tilbagekomsten til Orknøerne ingenlunde den af Kongerne trufne, og
vistnok af ham selv med Ed bekræftede Bestemmelse. Thi han underlagde sig
strax med megen Voldsomhed alle Øerne, saa vel den kongelige Deel som sin
egen; ja han skal endog have dræbt de norske Sysselmænd, der rimeligviis have
villet hindre ham i hans uretmæssige Fremferd. Det lader dog ikke til at Kongerne
for det første have gjort noget ved den Sag; det er ogsaa rimeligt, at de store
Udrustninger, der paa denne Tid fandt Sted i Norge, og hvorom der strax nedenfor
vil blive handlet, aldeles have optaget dem5. Magnus, som efter Flugten fra Kong
1 Se nedenfor; jvfr. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 27, 22.
2 Nemlig Delingen mellem Harald Haardraades Sønner neppe to Aar (Sommer 1067 til April 1069);
mellem Magnus Barfod og Haakon fra Høsten 1093 til Februar 1095.
3 Se herom ogsaa ovenfor, B. V. S. 482, jvfr. nedenfor, § 56.
4 Dette staar udtrykkeligt i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 1: gåfu konungar hånum jarls nafn ok
yfirsokn i Orkneyjum slika sem haft haföi Påll jarl faöir hans. Det forklares nærmere i St. Magnus’s Saga.
5 Til denne Mellemtid maa vel et Brev henføres, som Erkebiskop Anshelm af Canterbury tilskrev
Haakon, og som findes optaget i Samlingen af Anshelms Breve, IV. 90. Thi hvis Magnus var Jarl paa den
Tid, Anshelm skrev, vilde han efter al Rimelighed nærmest have henvendt sig til ham, der var saa streng
religiøs og en saa stor Ven af Gejstligheden. Men Anshelm, der døde allerede i April 1109, har maaskee
neppe engang vidst noget om Magnus’s Forlening med Halvparten af Øerne, hvilken indtraf efter Kong
Sigurds Udrejse, altsaa efter Høsten 1107, rimeligviis i Løbet af 1108. I Brevet roser han ham, fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
