Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
usandsynligt, at der strax efter hans Død har opstaaet Uroligheder i Sverige om
Tronfølgen, eller i det mindste om Arveretten til hans Privat-Ejendomme. Vi
vide nemlig, at Inge Steenkilssøn havde en Søn, ved Navn Ragnvaldx, der
opnaaede Manddomsalderen, saasom han efterlod en Datter, Ing er id, der siden,
som vi ville see, spillede en Rolle ogsaa i Norges Historie; der siges ingensteds,
om Ragnvald overlevede Faderen eller ej; og i første Tilfælde har han neppe
godvillig givet Slip paa Sveriges Trone. Siden finde vi hans Syster, Dronning
Margrete, i Besiddelse af Faderens Ejendomme, hvilke hun deelte mellem sig,
den oven nævnte Ingerid og sin Systerdatter Ingeborg, der begge, ligesom hun
selv, vare gifte med Ætlinger af det danske Kongehuus: dette, heder det, var
Kilden til langvarig Tvist mellem Sviar og Daner2. Da det nu ej kan være
Delingen selv, der vakte Sviarnes Harme, men den Omstændighed, at hine
Besiddelser, hvoriblandt vistnok ogsaa Dalsland har været regnet, kom under dansk
Herredømme, maa Aarsagen til Misfornøjelse have været tilstede, og Tvisten
saaledes være udbrudt fra det første Øjeblik, hiin rige Arv kom i Kong Nikolas’s
Værge, hvilket, for saa vidt Ragnvald døde før sin Fader, allerede maa være
indtruffet strax efter dennes Død. Endog den Omstændighed, at Margrete ikke
overlod nogen Deel af Arven til sit Syskendebarn Inge Hallsteenssøn, viser
tydeligt, at der maa have været et mindre godt Forhold mellem begge Linjer,
hvormed det vistnok ogsaa staar i Forbindelse, at Inge Hallsteenssøn blev ombragt
ved Gift3, og at der efter hans Død, som vi i det følgende ville see, udbrød
voldsomme Tronstridigheder i Sverige, ved hvilke Margretes og Nikolas’s Søn, Magnus
den sterke, spillede en betydelig Rolle. Man maa saaledes formode, at
Spørgsmaalet om Arven efter Kong Inge strax efter hans Død, eller maaskee allerede
i hans sidste Regjeringsaar, har vakt en saadan Gjæring i Sverige, at Kong
Eystein, der, som Magnus Barfods Søn, selv ikke uden Skin af Ret kunde
fremsætte Fordring paa de Besiddelser, hans Fader med hende havde erholdt, har
forudseet, at der ikke for det første vilde blive foretaget noget fiendtligt Skridt
fra svensk Side, om han benyttede Lejligheden til at vinde Jemteland tilbage,
og derved skaffe Norge Erstatning for Tabet af Dalsland. Heller ikke tales der
om nogen Krig mellem Norge og Sverige i Anledning af Jemtelands Frafald. At
der har opstaaet et spendt Forhold, synes rimeligt, og staar maaskee i Forbindelse
Spørgsmaal, hvad Forfatteren har forstaaet ved «kort Tid». Hvis syv Aar er for langt et Tidsrum til at
kaldes saaledes, maa Inge have levet længer end til 1111; men da han allerede fremtraadte som Mand
omkring 1070, og saaledes rimeligviis var fød 1040, var han i 1110 en Olding paa 70 Aar.
1 Harald Gilles Saga Cap. 2. Snorre Cap. 1. Saxo, S. 617. 2 Saxo, S. 618.
3 Kongerækken i Vestgøtalagen. Muligt dog, at Inge paa den Tid, Delingen foregik, allerede var død.
Se Suhm, V. 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
