Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEMTELAND UNDERKASTER SIG
33
sig Haakon Adelsteensfostre. De indsaa, at hvad Kongen her sagde, sigtede til
deres egen Fordeel, og indlode sig oftere i Tale med ham derom, ligeledes han
med dem. Efterhaanden begyndte flere paa denne Maade at besøge ham; til
dem, som ej personligt kom, sendte han Gaver, og erhvervede derved omsider
Høvdingernes og Bøndernes fuldkomne Venskab. Saaledes bragte han det dertil,
at Jemterne selv tilbøde sig at hylde ham. De Høvdinger, han havde vundet,
paavirkede nemlig Almuen, og fik den til at aflægge foreløbig Ed paa at ville
underkaste sig Eystein; derpaa vendte de tilbage til Norge og tilsvore ham
Lydighed; siden efter oprettedes en formelig Overeenskomst, ifølge hvilken alle
Lendermænd indfandt sig hos ham, aflagde ham Troskabsed, overgave ham deres
Landskab med alle Skatter og Skylder, og erklærede sig for hans Thegner. Han
tilsagde dem igjen sin Beskyttelse, for det Tilfælde, at Sviakongen skulde
paa-føre dem Krig1. Fra den Tid af udgjorde Jemteland en Deel af Norge lige indtil
1645, da det atter forenedes med Sverige.
Det er dog mangt og meget ved disse Forhandlinger angaaende Jemteland,
som synes uforklarligt, og sandsynligviis aldrig tilfulde vil blive oplyst. For det
første er det underligt, at den fredelskende Kong Eystein saa snart efter
Fredsslutningen i 1101 skulde ville indlade sig i et Foretagende, der efter al Rimelighed
vilde frembringe ny Krig, hvilken han og, som man seer, ventede sig, ikke at
tale om det i og for sig utilbørlige i at forlokke en anden Konges Undersaatter
til Frafald. For det andet er det vanskeligt at forstaa, hvorledes Sviakongen,
især hvis dette endnu var den mægtige og anseede Inge, der endog havde holdt
Magnus Barfod Stangen, kunde lade saadant gaa upaatalt hen. Man maa her
antage, at Eystein deels har anseet Jemteland for et Landskab, der siden Haakon
Adelsteensfostres Tid med Rette tilkom Norge, deels maaskee har troet, heri at
kunne faa Erstatning for Dalsland, der ved hans Faders Død, som tidligere
anført, efter al Sandsynlighed har fulgt Enkedronningen Margrete som Medgift, og
saaledes ved hendes Giftermaal med den danske Konge atter er blevet skilt fra
Norge. Og hvad Kong Inge Steenkilssøn angaar, da var han paa denne Tid
maaskee død; det er i det mindste vist, at af hans Broder Hallsteens Sønner,
Philip og Inge, der fulgte ham i Regjeringen, døde den første allerede 11182. Inge
Steenkilssøns Død er vel saaledes indtruffen omkring 1111, og i alle Fald maa
han ved den Tid, om han end var i Live, have været en bedaget Olding, der ikke
kunde tage sig synderligt af Regjerings-Anliggenderne3. Det er desuden ikke
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 17. Snorre Cap. 16. Morkinskinna fol. 26. b.
8 Dette siges udtrykkeligt af den samtidige Are Frode i hans Islendingabok, Cap. 11.
8 Det heder i Slutningskapitlet af Ilervararsaga, at Philip kun i kort Tid var Konge. Det er her et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
