Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Enke, og Datter af Kong Harald Haardraade i hans fornyede Egteskab med
den russiske Kongedatter Ellisiv, Mstislavs Faster1. Da Ingegerd, som allerede
ovenfor antydet, uagtet hun var norsk Kongedatter, synes at have tilbragt sin
meste Tid i Danmark eller Rusland, hvorhen hun rimeligviis efter Kong Olafs
Død har begivet sig, og saaledes, ligesom Dronning Margrete selv, kunde siges
lige meget at tilhøre alle de tre nordiske Kongestammer, er det ogsaa heel rimeligt,
at man fortrinsviis har valgt hende til at ledsage de to russiske Kongedøtre til
Danmark og Norge, og at Margrete ved denne Lejlighed ogsaa har bragt Gifter
-maalet mellem hende og sit Syskendebarn Kong Philip istand, for paa den Maade
yderligere at besegle Freden mellem alle tre Riger. Merkeligt nok, var endog
Philips Broder, Medregent og Efterfølger, Inge Hallsteenssøn, gift med en Kvinde
af fornem norsk Herkomst, der dog ogsaa maa have haft betydelige Ejendomme
i Sverige, siden hendes Haand eftertragtedes af ikke færre end tre. Fyrster, som
alle middelbart eller umiddelbart gjorde Fordring paa Sveriges Trone. Dette var
Ulfhild, en Datter af den forhen omtalte Haakon Finnssøn, hvis Fader Finn var
en Søn af Haarek i Thjotta, og i sin Tid havde fulgt Olaf den hellige til Sverige,
hvor det lader til at han har bosat sig og erhvervet Besiddelser. Ulfhild blev
efter Inges Død gift med Kong Nikolas i Danmark, der da ogsaa selv var bleven
Enkemand, men forlod ham siden for at egte den svenske Konge Sverke Kolssøn,
om hvilken der vil blive handlet længer nedenfor. Da Ulfhild neppe kan være
fød stort senere end 1100, falder ogsaa hendes Giftermaal med Inge Hallsteenssøn
omkring 11182. Alle disse samtidige Giftermaal maa upaatvivlelig have staaet i
Sammenhæng med hinanden, og fornemmelig skyldes politiske Hensyn. Og intet
bliver derfor rimeligere end at antage dem alle stiftede ved mere eller mindre
umiddelbar Indvirkning af Dronning Margrete Fredkolla, der saaledes fremdeles
ikke bar sit Navn for intet3, idet hun utrætteligt søgte at megle Fred og ved et
1 Se ovenfor B. V. S. 343, 364. Ingegerds Giftermaal med Philip Hallsteenssøn omtales i
Slutnings-Capitlet af Hervarar Saga.
2 Om Finn Haarekssøn er der allerede ovenfor talt, B. IV. S. 287, og B. V. S. 162. Finn var nær
beslægtet med det steenkilske Kongehuus, eftersom Steenkil selv var en Søn af hans Faders
Syskendebarn Aastrid Njaalsdatter. Da Finn, allerede voxen i 1028, omtrent paa denne Tid eller i det mindste
ikke senere end 1050 kan være bleven Fader til Haakon, er det heller ikke rimeligt at denne kan være
bleven Fader til Ulfhild senere end 1100. Navnet Ulfhild vidner for Resten om en Opkaldelse efter og
Slægtskab med St. Olafs Familie. I Sagaerne heder det stedse at Ulfhild først var gift med Nikolas, siden
med Inge, og derpaa endelig med Sverke; men dette er aldeles umuligt, thi da Saxo udtrykkeligt fortæller
(S. 651) at Nikolas egtede Ulfhild efter at Margrete var død, og at hun rømte fra ham til Kong Sverke,
maa hendes Giftermaal med Inge have været det første. Saxo kalder hende «Ulvilda Norica», d. e. «den
norske», hvilket viser at hendes Familie fremdeles regnedes som norsk, og saaledes vel ved Siden af sine
svenske Godser (maaskee Alvastra, hvor hun siden forberedte Stiftelsen af et Kloster) ogsaa har ejet
norske.
* Det er vel endog muligt, at hun fornemmelig fik sit Tilnavn paa Grund af de her omtalte Bestræbelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
