Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLITISKE FORHOLD I NORDEN
37
fælles Familiebaand at sammenknytte alle Medlemmer af Nordens Kongefamilier.
Dog havde hun herved ej alene Freden i og for sig, og dens gode Følger for
Folkenes aandelige og timelige Velfærd for Øje, men ogsaa, og maaskee aller
meest, sin egen Søn Magnus’s Interesser1. Det er nemlig aabenbart, at him søgte
at bane ham Vejen til at erhverve Kongedømmet baade i Sverige og Danmark,
og hvo veed endog, om hun ikke har haft Tanke om at forene alle tre nordiske
Rigers Kroner paa hans Hoved. Under alle Omstændigheder bliver hun en af
sin Tids fremragende Personligheder i Norden, hvis politiske Bevægelsers
fornemste Traade synes at have gaaet gjennem hendes Hænder.
Det er et Spørgsmaal, hvor vidt Herjedalen, der ved denne Lejlighed ikke
nævnes, ogsaa først nu blev forenet med Norge, eller om det allerede fra ældre
Tider var forenet dermed. For det første kunde den Omstændighed synes at
tale, at Jemteland og Herjedalen ofte nævnes tilsammen, og paa Grund af
Beliggenheden maaskee kunne have været betragtede som et Heelt, hvoraf
Jemteland var den fornemste Deel, og derfor laante sit Navn til det Hele. Men
desuagtet bliver det vist, at Herjedalen stedse har været regnet til Norge, og ikke
blev svensk Landskab førend i 1645, da det afstodes til Sverige. Thi medens
Jemteland, som bekjendt, uagtet det i verdslig Henseende hørte til Norge, dog lige
til Reformationen udgjorde en Deel af Uppsala Stift, hørte Herjedalen derimod den
hele Tid til Throndhjems Stift2. Dette viser temmelig tydeligt, at Herjedalen, paa
den Tid, da Christendommen indførtes der — hvilket, som ovenfor viist3, maa have
været omkring 1060 —, stod under de norske Kongers Herredømme, ligesom vi vide,
at Jemteland paa samme Tid tilhørte Sverige. Heller ikke nævnes Herjedalen, hvor
der handles om Jemternes tidligere Underkastelse under Haakon Adelsteensfostre,
hvorimod det udtrykkeligt heder i det gamle Sagn om Herjedalens Bebyggelse paa
Halfdan svartes Tid, at Herjulf Hornbrjot og Sviakongens Frændkone Helga flygtede
fra Sverige «tilbage til Norges Konges Rige», og her bebyggede Herjedalen4.
1 Saxo tillægger, som ovenfor nævnt, hvor han omtaler hvorledes Margrete bortgiftede sine to Niecer,
udtrykkeligt, at det skede for derved at vinde ham hans Paarørendes Hengivenhed. Siden see vi hende
fiendtligt stemt mod Knut Lavard, paa hvem Magnus var misundelig; og endelig fremtræder Magnus som
Prætendent til den svenske Krone.
J Dette viser sig fornemmelig af Aaslak Bolts Jordebog, S. 171 (Udg. S. 115), hvor Herjedalen regnes
blandt de Landskaber, som Throndhjems Erkebiskop havde at visitere. Det er ogsaa vist, at Uppsala
Erkebiskop aldrig tiltog sig at indsætte Prester eller indvie Kirker i Herjedalen.
s Se ovenfor B. IV. S. 248, Anm. Det er der viist, at da Grændsetraktaten af 1268 nævner Ljot
Dags-søn som den, der byggede den første Kirke i Herjedalen, og denne Ljot Dagssøn nedstammede i 8de Led
fra Herjulf Hornbrjot, medens igjen Aasulf, der levede ved 1270, nedstammede i 7de Led fra ham, maa
han have levet, og Christendommen følgelig være bleven indført der, omkring 1070.
4 Se ovenfor, B. II. S. 46, jvfr. Grændsetraktaten selv, Norges gamle Love II. S. 487, og Annaler for
nordisk Oldkyndighed og Historie 1844—45, S. 160, flgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
