Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
ogsaa til de øvrige Dele af Riget, i det mindste Kong Olafs, hvor de kirkelige
Anliggender nu med Eysteins Samtykke og Medvirkning ganske synes at have
været overtagne og besørgede af Sigurd. Imidlertid fik han dog vel neppe aldeles
frie Hænder, førend han efter begge sine Brødres Død (1115 og 1121) var bleven
Enekonge. I Tidsrummet efter denne Tid og til hans Død (1130) falder vel derfor
i Særdeleshed hans største kirkelige Virksomhed. Allerede ved at tiltræde
Korstoget havde Sigurd paa en vis Maade viet sig i Kirkens Tjeneste, og den højtidelige
Ed, som han aflagde i Jerusalem for at faa hiin Spaan af det hellige Kors, nemlig
om at ville fremme Christendommen af al Magt, oprette et Erkesæde og indføre
Tienden m. m., betegnede ogsaa hans fremtidige Virken som fortrinsviis kirkelig;
thi hvad han her havde paataget sig at udføre var ikke et Verk af faa Maaneder
eller Aar, men kunde nok, naar det skulde skee fuldstændigt, optage en Konges
hele Regjeringstid.
Af de vigtige kirkelige Indretninger, Sigurd havde lovet at sætte igjennem,
skulde man have antaget at ingen var mere populær end Oprettelsen af en egen
Erkebiskopsstol for Landet, da dette derved befriedes fra det Principat, som
fremmede Landes Erkebiskopper hidtil havde udøvet over Riget, først de
hamburg-bremiske, og, i den aller sidste Tid, de danske i Lund, hvor Erkesædet, efter
langvarige Underhandlinger, endelig var blevet oprettet, ej alene for Danmark, men
ogsaa for hele Norden, i Aaret 1104, da Biskop Asser ophøjedes til Erkebiskop,
og fik Pallium1. Men dette var dog det eneste af Sigurds Løfter, som hverken
kom til Udførelse i hans egen eller i hans Efterfølgers Levetid, medens det
derimod gik langt raskere med Opfyldelsen af det andet, om hvilket man dog skulde
formode at det vilde have mødt langt større Modstand, nemlig Indførelsen af
Tiende-Ydelsen. Men foruden at Oprettelsen af en egen Erkestol altid krævede
mange foreløbige Underhandlinger, især formedelst den Erkebiskops Indsigelser,
som derved tabte en betydelig Deel af sin Provins, maatte den i Norge være
forbunden med særegne Vanskeligheder, da man her først maatte faa en ordentlig
Diøcesan-Inddeling i Stand, og faste Biskopsstole med bestemte Sæder oprettede
over hele Landet. Og herpaa rettede sig, som man tydeligt kan see, Sigurds
første Bestræbelser i denne Sag. Ham giver ogsaa den samtidige
anglo-nord-manniske Forfatter Ordrik udtrykkelig Æren for Oprettelsen af
Biskopsdøm-merne i Norge.
Vore egne Kilder tale ellers kun saare lidet om denne vigtige Sag. De give
pryöi at Noregi ok allir vinir pinir runnu moti J>ér meö fagnaöi, jåttuöu allir J>ér konungdöm meö hinni
mestu viröing ok sæmd) se nedenfor.
1 Se herom især Suhm, V. 138—140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
