Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUNKELIV KLOSTER. SIGURDS KIRKELIGE VIRKSOMHED 45
store Øjne, lyst og krøllet Haar, middels Højde. Han var meget forstandig,
særdeles vel bevandret i Lovene og de gamle Sagn, Kjendskab til Folk og deres
Herkomst, raadsnild, veltalende, saare munter og jevn i Omgang, overmaade
gavmild, yndet og vennesæl hos hele Almuen1. Paa et andet Sted gives ham det
Lov, at han udmerkede sig ved sin Redelighed, og beherskede sig selv ikke mindre
end Undersaatterne med Maadehold og Klogskab, at han var fredelig, tog sig
med Iver af Landsstyrelsen, og sørgede ivrigt for Christendommen2. Paa hans
Redelighed behøves intet andet Beviis, end den Beredvillighed, hvormed han
atter optog Sigurd i Regjerings-Fællesskabet, efter at han i saa lang Tid havde
smagt Behageligheden af at herske ene. Eystein hentede ikke sin Dronning
uden-landsfra. Han egtede Ingebjørg, en Datter af Guthorm, Steigar-Thores Søn3.
Dette viser, at Steigar-Thores Æt nu atter var kommen i Naade efter Faderens
Oprør og Afstraffelse under Magnus Barfod. I Forbindelse hermed staar vistnok,
som allerede ovenfor nævnt, den ellers temmelig uforklarlige Sag, at Thores
Med-anfører for Oprørsflokken, den danske Æventyrer Sven Haraldsson, efter i længere
Tid at have opholdt sig i Danmark, under Eystein kom tilbage til Norge, vandt
hans Yndest, og udnævntes af ham til hans Skutelsvend.
Blandt Eysteins Foretagender under Sigurds Fraværelse nævnes og at han i
Nidaros lod bygge mange og store Skibsnaust, og den store saakaldte Drage, et
Langskib, aldeles indrettet som Ormen lange, med Dragehoved, Forgyldning
o. s. v., og sandsynligviis af samme Størrelse, saa at den altsaa kunde rumme
over 600 Mand4.
58. Kong Sigurds kirkelige Virksomhed. Faste Biskopssæder, Klostre, Tiende.
Da Sigurd var kommen hjem til Norge og atter, uhindret af sin Broder, havde
tiltraadt sin Deel af Rigsstyrelsen, rejste han, som det heder, rundt om i sit Rige,
og blev overalt modtagen af Indbyggerne paa det venligste. Alle hans Venner
kom ham i Møde, og hyldede ham paa ny som deres Konge, navnlig, som man
maa formode, i den sydøstlige Deel af Landet, hvor han nu atter opslog sit
Hovedsæde5. Dog indskrænkede hans Virksomhed sig neppe til denne Deel alene, men
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 16, 26. Snorre Cap. 15, 24. 2 Thjodrek, Cap. 32.
* Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 18, Snorre Cap. 17. Morkinskinna, fol. 26. b. kalder Ingebjørg en
Datter af Steigar-Thore, hvilket dog alene kan grunde sig paa en Uagtsomhedsfejl.
4 Sigurd Jorsalafarers Saga 1. c. Snorre Cap. 15, 26. Fagrskinna Cap. 248 jvfr. ovenfor B. III. S. 346.
Ifølge Snorre vare Dragens Stavne ikke tilbørligt høje.
5 Morkinskinna fol. 26 a. (for ]på Sigurör konungr um riki sitt ok [var hånum vel] fagnat),
sammenholdt med fol. 30 b., Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29: (Jaå er J)ü sigldir meö fegrö ok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
