Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
paa ny var bleven skærpet og reformeret af Biskop Walkelin (1070—1098), der
ogsaa paa ny gjenopbyggede St. Swithuns- eller Trefoldighedskirken i Winchester,
og paa Helgenens Festdag med megen Højtidelighed lod hans Skriin bringe fra
den gamle til den nye Kirke1. Da man, som det ovenfor er antydet, maa formode,
at Reinald før sin Udnævnelse til Biskop har været en af de Munke, der opholdt
sig deels i Bergen, deels i Sellø, som Biskoppens Medhjelpere, faar man heraf en
Anelse om den Forbindelse, hvori den norske Kirke fremdeles stod med den engelske,
og som i det hele taget maa have været langt nøjere end dens Forbindelse med
den danske, uagtet den dog nu var lagt under denne.
Aarsagen, hvorfor Stavanger valgtes til Sæde for den nye Biskop, uagtet det
dog laa i Udkanten af Biskopsdømmet, kan neppe have været nogen anden end
den, at der paa dette Sted, der rimeligviis var Havn og Skibsstade for
Indbyggerne af Buknfjordens indre Kyster, saa vel som for Beboerne af Jæderens og
Dalernes nordlige Deel, allerede havde nedsat sig flere fastboende Strandsiddere
lokkede af Stedets gode Beliggenhed for Søfarten og de rige Fiskerier i
Nærheden, og at deres Huse tilligemed en heel Deel Skibsnaust gave Stedet
Udseende af en By, hvilket sandsynligviis har været det eneste bymæssige Anlæg
i det hele Biskopsdømme, og altsaa det eneste Sted, hvor man efter de nys
indskærpede Bestemmelser kunde lade Biskoppen tage Sæde. Ellers synes det, som
om Egnen omkring Thromø og Nedenes paa Øster-Agder, hvor der baade fandtes
Kongsgaarde og hvor flere anseede Mænd boede, skulde have ligget mere
belejligt til, og været den, der først maatte komme i Betragtning2. Stavanger
regnedes dog endnu ikke i Sigurds Tid for en egentlig By, og omtales som saadan
først i Aarhundredets anden Halvdeel; dens Navn forekommer neppe engang
som han grundede paa ny, og hvis Abbed han blev; derpaa blev han Biskop i Winchester, hvor han
forefandt et højst fordærvet Konvent af Sekular-Chorsbrødre, og derfor indførte St. Benedikts Regel; men
det mishagede Chorsbrødrene saaledes, at de alle droge bort, paa tre nær. De Bortdragendes Plads
udfyldte han ved Munke fra Abingdon. (Rudborne i Whartons Angl. Sacra I. 218, 219. Chron. Sax. og
Florents ved 963). Dette viser, i hvilken nøjere Forbindelse baade Glastonbury og Abingdon maa have
staaet med Winchester; men saavel Glastonbury som Abingdon havde leveret Biskopper til Norge, nemlig
de før omtalte Sigurd (B. V. S. 383) og Rodulf (B. V. S. 154).
1 Rudborn, 1. c. S. 255 flgg. Ann. Winton. sammesteds S. 295. Det er for øvrigt merkeligt nok, at
Domkirken i Winchester i sin nuværende Skikkelse, der dog vistnok skriver sig fra en senere Tid end
Walkelins, skjelner sig fra de fleste andre i England ved sin fladt afsluttede østre eller Chor-Ende, og at
det samme er Tilfældet med Stavangers Domkirke. Skulde dette tyde hen paa nogen fortsat Forbindelse
mellem dem begge?
2 Her var, som vi allerede have seet, fra gammel Tid en anseet Kongsgaard paa Thromø; ligeledes
var der Kongsgaard paa Nidarnes (Nedenes); her paa Østenden boede Kale Sæbjørnssøn og hans Søn Kol
Kalessøn og Sigurd Sneis (Orkneyinga Saga Cap. 150) og der maa have været megen Færdsel fra den Kant.
Muligt dog ogsaa, at man ved Valget af Stavanger har haft Nærheden af Søvejen til Eidfjord for Øje,
skjønt det da næsten havde været rimeligere, at vælge et Sted som Haugesund eller Agvaldsnes til Bispesæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
