Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPSSTOL PAA FÆRØERNE
51
før Aarhundredets Begyndelse1. Der er saaledes al Rimelighed for at Stedet har
faaet sin egentlige Opkomst ved Biskopssædet med dets talrige Personale af
underordnede Gejstlige, fornemmelig efter at Domkapitlet var oprettet i Midten
af Aarhundredet. Grunden, hvorpaa Kirken og den hele By laa, var for øvrigt,
ligesom ved de andre Byer og Biskopssæder, kongelig Ejendom.
Saaledes havde da Norge nu faaet fire Biskopsdømmer med faste
Biskopssæder, Nidaros, Bergen, Oslo og Stavanger. Men Sigurds Virksomhed i denne
Retning indskrænkede sig ikke til det egentlige Norge alene, men ogsaa til
Skat-og Koloni-Landene. Færøerne fik ogsaa, som det synes, paa denne Tid og maaskee
ved hans Bestræbelser en egen Biskopsstol. Et Sagn paa Øerne melder, at Olaf
Kyrre ved sin Tilbagerejse fra Orknøerne i Aaret 1067 skal have besøgt
Færøerne, og efter sin Hjemkomst til Norge sendt dem en Biskop, ved Navn
Gudmund, der, uden for øvrigt at have nogen fast bestemt Residens, for det meste
opholdt sig hos den rige Enke Æsa paa Gaarden Kirlcebø, sydligst paa Strømø,
og forrettede Gudstjeneste i den til Gaarden hørende Kirke; og at Gudmunds
Efterfølger, den vindesyge Matthias, siden efter ved snedige og vrange
Beskyldninger mod hende, at hun havde overtraadt de strenge Love om Fasten, fik
drevet det dertil, at hun forbrød alt sit store Jordegods, af hvilket der nu
oprettedes en fast Biskopsstol i Kirkebø, hvor der ogsaa byggedes en
Kathedralkirke 11112. Det er vist nok, at den første Biskop paa Færøerne hed Gudmund,
og at hans Efterfølger hed Matthias3; men da denne døde saa sildigt som i 1157
eller 11584, bliver der vel et stort Spørgsmaal, hvor vidt Gudmund allerede blev
udnævnt under Olaf Kyrre, og Matthias selv allerede byggede Kathedralkirken
i 1111. Ifølge et andet færøisk Sagn, der staar i Forbindelse med det nys anførte,
og som i sig selv slet ikke er uantageligt, skal Kirken være bleven indviet til St.
1 Navnet Stafangr forekommer vel, baade i Landnaama I. 17, jvfr. ovenfor B.II. S. 158, 184; og
i Magnus den godes Saga (Arnors Vers) hos Snorre Cap. 20, i den vidtløftige Saga Cap. 24; men det bliver
altid usikkert, om ikke Sta vangfjorden i Søndfjord herved menes; ja dette er endog det sandsynligste.
Ordrik Vitalis, der (Duchéne S. 767) skildrer Norges Tilstand strax efter Sigurd Jorsalafarers Død, og
opregner Stæderne, som man tydeligt kan see, efter vel underrettede Folks Udsagn, nævner ikke Stavanger.
Som By omtales den aller først hvor Kong Magnus Erlingsson, sandsynligviis omkring 1175, skjenker
den hele Stad (bæinn sjålfan) til St. Swithun og Biskopsstolen. Gavebrevet existerer vel ikke længer nu,
men paaberaabes i en Bekræftelse af Haakon Haakonssøn (mellem 1226 og 1254), se Norges gamle Love
I. S. 248, Thorkelins Dipl. Arn. II. 23—25. Heraf sees ogsaa at Byens Grund var Krongods.
8 Antikvarisk Tidsskrift 1849—1851, andet Hefte, S. 147—154. Sagnet er her meget tiltrækkende
fortalt, og med en Omstændelighed, der ej kan andet end i det hele taget vække gunstig Formodning om
dets Troværdighed. Det er allerede merkeligt nok, at Folkesagnet paa Færøerne har opbevaret den første
Biskops Navn, nemlig Gudmunds, der ellers kun nævnes i Biskops-Fortegnelserne, af hvilke ingen skriver
sig fra Færøerne selv.
3 Se Biskops-Rækkerne, aftrykte i Norsk Tidsskrift, V. S. 42, 44.
4 De islandske Annaler, S. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
