Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Magnus paa Orknøerne1; og da St. Magnus, som det nedenfor skal vises, ikke
blev dræbt førend 1115, og neppe almindeligt anerkjendt for en Helgen førend
i 1135, maa Kirkens Indvielse følgelig ogsaa være sildigere end i det mindste
det første af disse Aar. Der er ogsaa en anden Omstændighed, som viser, at
Oprettelsen af den faste Biskopsstol paa Færøerne er yngre end hiint Sagn angiver.
Den stod nemlig under hele Middelalderen i et saadant Afhængighedsforhold til
Biskopsstolen i Bergen, at den besattes derfra, saaledes at det tilkom Biskoppen
og Chorsbrødrene i Bergen at udvælge den færøiske Biskop2. Dette tyder hen
paa, at den færøiske Biskopsstol neppe kan være bleven oprettet, førend efter,
eller samtidigt med Oprettelsen af Biskopsstolen i Stavanger; thi da det er
øjensynligt, at hiin Ret forbeholdtes den bergenske Biskopsstol, fordi Færøerne hidtil
havde været den underlagt, vilde den vel ogsaa være bleven udstrakt, eller i det
mindste et Supremati fordret over Stavangers Distrikt, der ligeledes hidtil havde
staaet under Biskoppen i Bergen eller Sellø, hvis ikke Færøernes Adskillelse som
eget Bispedømme var indtruffen sildigere, da det bergenske allerede havde faaet
sin sidste, blivende Begrændsning. Det synes derfor, som om det bliver Sigurd,
og ingen anden, hvem den Fortjeneste tilkommer at have oprettet en fast
Biskopsstol paa Færøerne, og dette stemmer ogsaa ganske med hvad vi ellers vide om
hans Virksomhed til Christen dommens Fremme. Ved ogsaa at udstrække sine
Bestræbelser til Skat- og Koloni-Landene, opfyldte han kun, hvad han havde
lovet i Jerusalem.
Om Kolonilandet Grønland vide vi med større Vished, at det for en Deel
skyldte Sigurd Oprettelsen af sin Biskopsstol. Det er allerede tidligere omtalt,
at det stod i nærmere Forbindelse med Norge end med Island, og saaledes er det
ej heller besynderligt, at Grønlænderne fik sine Kirkeanliggender endeligt ordnede
fra Norge, ikke fra Island. Den første Biskop, der omtales paa Grønland, var
Erik, med Tilnavn Upse, om hvem der fortælles, at han i Aaret 1112 kom til
Grønland og i 1121 drog derfra, for at opsøge Viinland3. Erik var en Islænding
af Fødsel, og var en Sønnesøns Søn af Gnup, en Broder af den omtalte Kæmpe
Hørd Grimkellssøn4. Erik kaldes vel Grønlændinge-Biskop, nævnes endog i
Biskops-Fortegnelserne, og opholdt sig, som vi see, 9 Aar paa Grønland; dog er det øjen-
1 Antikvarisk Tidsskrift, 1. c.
2 Herom haves en Mængde Brevskaber, fornemmelig i Anledning af den færøiske Biskopsstols
Besættelse efter Erlends Død, 1308; Udtog af disse, oprindelig indførte i en Kopibog, tilhørende Bergens
Biskopsstol, og afskrevet i de bartholinske Samlinger, IV. (E), findes hos Suhm, Historie af Danmark,
12te Tome.
3 De islandske Annaler, ved disse Aar, S. 54. Grønlands historiske Mindesmerker III. S. 6.
4 Landnaama, I. 13. Om Hørd, se ovenfor B. III. S. 39, 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
