Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Betingelse, at hvis han blev indviet til Biskop, skulde Einar edeligen aflægge
det Løfte til ham, at ville forsvare og hævde Biskopsstolens Rettigheder, dens
Gods og de øvrige til Kirken skjenkede Ejendomme mod alle, der maatte
antaste dem. Kongen fandt dette billigt, og Einar erklærede sig villig dertil. Arnald
begav sig nu, forsynet med Anbefalingsbreve fra Kongen under hans Indsegl, til
Erkebiskop Asser i Lund, for at modtage den biskoppelige Vielse. Denne fik han
og, da Asser fandt ham særdeles skikket til Embedet (1124), og han vendte
tilbage til Norge, for at følge med Einar til Grønland. Denne havde imidlertid
foræret Kongen Iisbjørnen, og til Gjengjeld nydt megen Hæder ved Kongens
Hof. Han aflagde nu den Ed, som Biskoppen fordrede, og de droge afsted paa
samme Skib (1125), men maatte formedelst Modvind søge Havn under
Eyja-fj eldene paa Island, hvor de tilbragte Vintren1, Einar etsteds i Nærheden, og
Arnald hos den lærde og navnkundige Sæmund Sigfussøn paa Odde, der
sandsynlig-viis havde indbudt ham til sig. Den følgende Sommer afrejste Arnald og Einar
til Grønland, og landede i Eriksfjorden, hvor de fandt en særdeles god Modtagelse.
Til Biskopssæde valgtes den store Gaard Garde ved denne Fjord2, Grønlændingernes
Thingsted, og ikke langt fra Brattelid, hvor Einar og hans Fader saaledes kunde
være nær ved Haanden, naar Biskoppen maatte finde det nødvendigt, efter den
af Einar aflagte Ed, at kræve hans Bistand, (1126). Hertil blev der og, som i det
følgende vil sees, snart Anledning, da Arnald var myndig, og viste sig mere
hevngjerrig end det passede sig med hans Stilling, og man skulde vente efter det Lov,
han hidtil havde havt3. Efter Arnald vedblev Garde paa Grønland, kun med faa
Mellemrum ved Vakancerne, at være fast Biskops-Residens indtil sidst i det
fjortende Aarhundrede4.
Det er højst rimeligt, at heller ikke Orlcnøerne tilligemed Hjaltland have
und-gaaet Kong Sigurds Opmerksomhed, da vi samtidigt med ham finde en Biskop
Villjam, som i vore egne Skrifter, og i en Indskrift, funden i hans Grav, kaldes
den første Biskop paa Orknø5, medens der dog ej alene var Biskopper før ham,
1 Aarstallene angives i de islandske Annaler, S. 56. Her staar ved 1124: Biskop Arnald indvies til
Grønland, og ved 1126: Tre Biskopper paa Island. Herved menes nemlig Øens tvende Biskopper
tilligemed Biskop Arnald. Det er saaledes tydeligt, at dennes Indvielse har fundet Sted i Løbet af Vintren
1124—25.
8 Om Garde se ovenfor B. IV. S. 233.
3 Grænlendingaf)åttr i Flatøbogen, aftrykt i «Grønlands historiske Mindesmerker», S. 680 flg.
4 Den sidste grønlandske Biskop, der residerede i Landet, synes at have været Henrik, se «Grønlands
historiske Mindesmerker» III. S. 897.
5 Se Orkneyinga Saga, S. 137, saa vel som St. Magnus’s Saga, S. 536; paa begge Steder heder det,
at han var «først Biskop». Paa en Blyplade funden i hans Grav, kaldes han «Willielmus senex, primus
episcopus», og i de islandske Annaler S. 68, «Villjam den gamle».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
