Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
vi vide om, af dem der have været her paa Øen, og formedelst hans Yndest,
Sæmund frodes Taler, og Markus Lovsigemands Raad, blev det vedtaget som Lov,
at alle Mænd opregnede og vurderede sit Gods, og svore at Angivelsen var ligtig,
enten det nu var i Jordegods eller Løsøre, samt siden betalte Tiende. Dette er
et merkeligt Tegn paa, hvor lydige Indbyggerne vare denne Mand, at han kunde
bringe det dertil, at alt det Gods, der fandtes paa Island, blev vurderet under
Ed, ja Landet selv, Tiender udredede, og en Lov derom vedtagen, saaledes som
det skal være saa længe Landet er bebygget. Han bragte ogsaa en Lov istand
om at Biskopsstolen paa Island skulde være paa Skaalholt — før var der ingen
fast Biskopsstol —, og han lagde dertil Skaalholts Land og meget andet Gods
saavel i Land som Løsøre1. Det viser sig saaledes at det er et sandt Ord, naar
det i Sagaen om Skaalholts første Biskopper heder at Gissur baade var Konge
og Biskop over Landet saa længe han levede. I hele hans Embedstid herskede
der ogsaa for Størstedelen Fred og Ro paa Island, og boglige Sysler og
Videnskabelighed begyndte at dyrkes og trives under det nye Lys, som det med
Christendommen følgende Bekjendtskab til det sydlige Europas Lærdom og Litteratur
udbredte. Den første og ypperste af disse Videnskabsmænd paa Island og
tillige den, som meest deeltog i Landets politiske Begivenheder, var den allerede
ovenfor omtalte Sæmund Sigfussøn, med Tilnavnet frode eller den kyndige. Han
hørte til en af Islands mægtigste Familier, saasom han i fjerde Led og lige
nedstigende Linje stammede fra hiin Ulf Aurgode paa Sønderlandet, der udledede
sin Æt ligefra Harald Hildetand, og hvis Søn Runolf Gode i sin Tid havde været
en saa ivrig Modstander af Christendommen og med saadan Heftighed forfulgt
Hjalte Skeggessøn2. Runolf s Broder Svart fik med sin Hustru Helga, en Datter
af Thorgeir Aasgrimssøn fra Timi i Thelemarken3, Gaarden Odda paa
Sønderlandet, efter hvilken Ætten fik Navnet Odda-Ætten eller Odda-Ver jerne. Svarts
og Helgas Sønnesøn var Sigfus, og dennes Søn var igjen Sæmund. Allerede paa
denne Tid var det blevet temmelig almindeligt og bidrog vistnok ikke lidet til
den fredelige Tilstand paa Øen, at fornemme Høvdinger modtoge Underviisning
og Indvielse som Prester, for selv at kunne forrette Gudstjenesten for sine
Undergivne, ligesom Goderne i Hedendommen, og komme i Besiddelse af den store
Indflydelse, den gejstlige Værdighed medførte, uagtet de forresten i Eet og Alt
vare verdslige Høvdinger. Saaledes var ogsaa Sigfus paa Odda indviet til Prest,
1 Are frodes Islendingabok Cap. 10.
2 Se herom ovenfor B.III. S. 316, 323. Sæmunds Slægtskabsforhold angives bedst i Njaals Saga Cap.
26. Jvfr. Landnaama V. 3, 6.
3 Thorgeir var en Broder af Thorstein Aasgrimssøn Tjaldstøding, so ovenfor B.II. S. 138, 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
