Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIENDEN INDFØRT
63
Europa, ogsaa i Norge ved streng Iagttagelse af de paany indskærpede
Coelibats-love havde afsondret sig fra den øvrige Deel af Folket, vilde den vel ogsaa her,
som andensteds, meget snart have dannet en egen Ståt i Staten og overfløjet
Kongemagten. Men Coelibatslovene kom i Norge aldrig ret i Udøvelse, deels
fordi de nu engang strede imod Folkeaanden, deels fordi Egteskaberne selv endnu
sædvanligviis bleve indgangne paa den ældgamle Viis, som en Civil-Akt, uden
den kirkelige Vielse, der ej engang omtales i de ældre Kirkelove, hvoraf fulgte,
at Prestens Egteskab, ihvorvel det i borgerlig Henseende var fuldkommen
lovgyldigt, dog fra Kirkens Standpunkt alene betragtedes som et Konkubinat, med
hvilket man for det meste ej regnede det saa nøje1. Saaledes vedblev
Gejstligheden fremdeles at staa i den nøjeste Forbindelse med det øvrige Folk, og dens
Interesser skiltes ikke saaledes fra Folkets, som i andre Lande. Hermed er det
ikke sagt, at Gejstlighedens Indflydelse i sig selv blev mindre. Tvertimod gjorde
den sig vel endog i mange Tilfælde saa meget mere gjeldende, som de Gejstlige
ved flere Baand knyttedes til deres Omgivelser. Men dens Indflydelse virkede
i en anden Retning, der mere stemmede med dens Kald. Den velgjørende
Mod-vegt mod Feudal-Aristokratiets Overgreb, som Gejstligheden, netop ved sin
isolerede Stilling, i de andre Lande dannede, behøvedes ikke i Norge, der ikke
engang kjendte noget Feudal-Aristokrati, og hvor Folket selv endnu havde
Myndighed nok til at holde Overgreb fra Kronens Side Stangen. Det var først under
de senere Partistridigheder, men ogsaa da kun ved sine Forbindelser med det
øvrige Folk, at Gejstligheden kom i aabenbar Strid med Kongemagten.
59. Begivenheder paa Island. Biskopsstol paa Hole. Lovbogen skreven.
Sæmund og Are frode.
Vedtagelsen af Tiende-Ydelsen paa Island ansaaes med Rette som et Tegn
paa den store Magt, Biskop Gissur Isleifssøn udøvede over de ellers saa
egenmægtige og stolte islandske Høvdinger. Gissur var, siger den samtidige,
paalidelige Are frode, mere afholdt af alle sine Landsmænd, end nogen anden, som
1 Der er ovenfor, ved flere Lejligheder, nemlig B. V. S. 458, i Anledning af Ingebjørg Jarlemoders
Egteskab med Kong Mælkolm, omtalt, hvorledes de borgerlige Egteskaber i Norden (danico more, som
Villjam af Jumiéges siger) betragtedes fra et strengt kirkeligt Standpunkt som Konkubinater. For øvrigt blev
den kirkelige Vielse ikke udtrykkelig paabuden, førend efter at den var bleven erklæret for et Sakrament,
i det 12te Aarhundrede. I vore ældre Kirkelove paabydes den ikke førend i Erkebiskop Jons fra 1280,
Cap. 41. Gejstliges Giftermaal og Børn omtales paa Island lige til Reformationen; i Norge har man flere
Advarselsbreve fra Biskopperne, hvorved enkelte Prester tilholdes at skille sig fra deres «focariæ», uden
at Advarselen synes at have frugtet, og saavel «Biskopssønner» som «Prestesønner» omtales udtrykkeligt,
i Særdeleshed i Lovene ældre end det 13de Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
