- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
67

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORRØNALITTERATUREN GRUNDLAGT

67

han aller først udarbejdede sin «Islendingabok» for Biskopperne Thorlak og Ketil
og forelagde baade dem og Sæmund frode Skriftet; men da de ønskede enkelte
Tilføjelser, skrev han Verket om igjen, væsentligt af samme Indhold, «med
Undtagelse af Slægtregistre og Kongernes Historie»; og tilføjede hvad han siden havde
erfaret, og som derfor «siges tydeligere i denne Bog end i hiin». Vi besidde nu
kun den anden Bearbejdelse, men af de anførte Udtryk maa det ansees vist, at
den første indeholdt nærmere Oplysninger om de norske Kongers Historie1. Nogen
egentlige Kongesagaer forfattede han dog neppe, da en Forfatter, der skrev ved
Slutningen af det 12te Aarhundrede, endnu udtrykkeligt klager over Mangel paa
saadanne for Norges ældre Historie, medens han ellers temmelig kjendeligt
paabe-raaber sig Ares chronologiske Arbejder2; og ingen norsk Kongesaga synes at være
nedskreven tidligere end Midten af Aarhundredet. Derimod er der stor
Sandsynlighed for, at Are har været den første og egentlige Forfatter af Islands
Land-namsbog, eller det merkelige, af os oftere ovenfor paaberaabte Skrift, hvori
Islands Bebyggelse beskrives og Landnamsmændenes Herkomst, Hjemstavn og
Efterkommere udførligt og nøjagtigt opregnes. Men heller ikke dette Skrift kan
regnes for nogen egentlig Saga, og Snorre siger udtrykkeligt, at der hengik 240
Aar fra Islands Bebyggelse (omkring 880), inden man der paa Øen begyndte at
nedskrive Sagaer. Disse Sagaer have maaskee især været islandske, eller handlet
om Begivenheder paa Øen selv. Der maatte ogsaa hengaa temmelig lang Tid,
inden man lærte at anvende de med Christendommen indkomne latinske
Skrifttegn til Norrønasproget. I Norge havde man, som vi have seet, allerede gjort et
Forsøg herpaa under Kong Magnus den gode, da Frostathingsloven optegnedes3,
og da saaledes Isen engang var brudt, er det højst rimeligt, at ogsaa de øvrige
Love inden Aarhundredets Slutning bleve optegnede; men hvor vidt ogsaa Sagaer
nedskreves, er højst tvivlsomt; man maa snarest antage, at det var Islændingerne,
som her gjorde Begyndelsen4. Det første mere omfattende Arbejde paa Island,

1 I Olaf Tryggvessøns Saga, Fornm. Sögur III. S. 163, omtales ogsaa udtrykkeligt «Are frodes Bøger»
som Hjemmel for Gunnlaug Munks Beretning om Olaf Tryggvessøn.

2 Nemlig Thjodrek Munk, Cap. 1, hvor han omhandler Tidsregningen for Harald Haarfagres
Regjeringstid, hvilken han angiver til 70 Aar, og nænner som Haralds første Aar 852. Dette Aarstal, siger
han, have vi angivet efter Islændingerne, der visselig blandt alle Nordens Folk have været meest forfarne
i disse Sager. Da nu Are ved at lade Harald dø 932 og give ham en Alder af 80 Aar, netop angiver
852 som hans Fødselsaar, maa det være denne Angivelse, hvortil Thjodrek holder sig, skjønt han nævner
Fødselsaaret i Stedet for Tiltrædelsesaaret.

3 Nemlig den Afskrift, der kaldtes Graagaas, se ovf. B. IV. S. 372.

4 Man veed, som i det følgende vil vises, at Kongesagaer optegnedes i Norge midt i Aarhundredet,
men de vedkom ej den ældste Tid, og for dens Vedkommende siger Thjodrek udtrykkeligt i Cap. I, at
han ingen Skribents Auktoritet har til Hjelp, ligesom han og i Fortalen paaberaaber sig Islændingernes
Sagn og Kvad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free