Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TVENDE BISKOPSSTOLE PAA ISLAND
C9
ham med sig tilbage til Hjemmet1. Paa Hjemrejsen havde han ogsaa besøgt
Danmark, hvor han engang i Kong Sven Ulfssøns og den hele Hirds Paahør
ud-merkede sig ved at gaa hen til Alteret og læse Messe, da den forrettende Prest
var daarlig til at læse, og vakte Latter og Forargelse. Han maa altsaa udenlands
være bleven indviet til Prest. Om Jons Ophold i Norge Vintren 1096—1097, og
den mægtige Virkning, hans Tale gjorde paa Kongen og Sigurd Ullstreng, er
ovenfor talt2. Da han var bleven valgt til Biskop, begav han sig strax til
Danmark, for at modtage Indvielsen af Erkebiskop Assur, men da denne, ved at
høre at Jon to Gange havde været gift, ikke vovede at indvie ham uden Pavens
Samtykke, maatte Jon anden Gang drage til Rom, hvor Pave Paschalis II gav
ham Dispensation; derefter blev han indviet af Assur, 29de April 1106. Da han
kom tilbage til Island, havde han Vanskelighed nok ved at finde et Sted, hvor
han kunde opslaa sit Sæde. Nordlændingerne havde vel lovet at overlade ham
en god Gaard dertil, men da det kom til Stykket, undsloge alle sig, undtagen
en Prest, Illuge, der tilbød sin Fædrenegaard, Hole i Hjaltadal i Skagafjorden.
Her oprettedes nu Biskopsstolen for Nordlandet paa Island. Dens Distrikt
indbefattede kun denne Fjerding; de tre øvrige dannede Skaalholts Bispedømme. Hole
Biskopsstol var saaledes i Førstningen meget fattig, men Biskop Jon erhvervede
sig snart en saadan Anseelse ved sin Nidkjerhed og asketiske Strenghed, at han
endog i levende Live kom i Ry for Hellighed, og mange deels skjenkede betydelige
Gaver til Biskopsstolen, deels byggede sig Huse og Hytter i Nærheden, for at
kunne høre ham dagligt og indrette deres Liv efter hans3. Han byggede
Kathedralkirken paa Hole, og oprettede en Skole, hvor Ungdommen oplærtes i Latin,
Digtekunst (det vil sige latinsk Versifikation) og Musik. I sin hellige Iver gik han dog
visselig i mange Stykker for vidt, for saa vidt som han søgte at afskaffe flere
gamle, i sig selv uskyldige Skikke, der enten havde Hentydning til
Hedendommen, eller forekom ham alt for verdslige. Saaledes forfulgte han ej alene alskens
Trolddom, Dagvælgerier o. s. v., men han forbød den hidtil sædvanlige Afsyngen
af Kjær ligheds viser (Mansöngsvisur) under Dands, og fik aldeles afskaffet den
hidtil, og i Norge saavel som det øvrige Norden fremdeles brugelige Maade, at
benævne Ugedagene efter de gamle Guder. I dens Sted indførtes den
latinskkirkelige Benævningsmaade, nemlig «Drottensdag» (d. e. dominica) for «Søndag»,
Anden-, Tredie-, og Femte-Dag (feria 2da, 3tia, 5ta,) for Mandag, Tirsdag, Thors-
1 Den utrykte Jon Agmundssøns Saga, se Mullers Sagabibliotek I. Side 322, 323. Ogsaa Annalerne
lade Sæmund komme hjem 1076, altsaa i Sven Ulfssøns Dage, men Are frode synes at henføre hans
Hjemkomst til Tiden omkring 1080, Islendingabok Cap. 9.
2 Se ovf. B. V. S. 451 flg.
3 Jon Agmundssøns Liv er udførligt og kritisk beskrevet i Finn Jonssøns Kirkehistorie IsteB. S. 320—327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
