- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
71

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRAAGAASEN VEDTAGEN. BISKOP GISSURS DØD

71

med, og vare blandt hine kyndige Mænd, hvem Opsigten med Arbejdet betroedes,
maa saa godt som nødvendigviis antages. Det lader dog ikke til, at man den
første Vinter naaede at skrive den hele Lovbog, da Are kun nævner Vigsloden
(Mandhelgebolken) udtrykkeligt. Den første Vinters Arbejde blev af Prester,
endnu de eneste Skrivekyndige, oplæst i Lagretten paa Lagthinget 1118, og
een-stemmig vedtaget. Det samme er vel siden skeet med de øvrige Afdelinger; og
det er i denne Skikkelse, at den ældre islandske Lov, sædvanligviis benævnt
Graagaasen, gjennem tvende meget gamle Haandskrifter er bleven os opbevaret1.

Samme Aar, da det paa Althinget vedtoges at Loven skulde optegnes, blev
den gamle, ærværdige Biskop Gissur saa syg, at han maatte lægge sig til Sængs,
og forudsaa sin nær forestaaende Død. Da han selv ikke kunde komme til
Althinget, sendte han Bud til sine Venner og de øvrige Høvdinger, at de skulde
anmode Presten Thorlak Eunolfssøn, en Sønnesøn af Thorleik, Broder af Hall i
Haukadal, om at drage udenlands for at lade sig indvie til Biskop i hans Sted.
Thorlak undskyldte sig med sin Ungdom da han kun var 32 Aar gammel, men
lod sig dog overtale, og blev i Aaret 1118 indviet af Erkebiskop Assur den 28
April, 30 Dage før Biskop Gissurs Død (28de Mai). Han døde, 76 Aar gammel,
med barnlig Fromhed og christelig Ydmyghed, saa at han erklærede sig uværdig
til at begraves ved Siden af sine Fædre2. «Saa mange Taarer», siges der, «faldt
ved Biskop Gissurs Endeligt, at det aldrig gik dem af Hu, der fældte dem, saa
længe de levede; og alle vare enige om, at hans Tab vilde vorde uerstatteligt;
det har ogsaa været alle forstandige Mænds Mening, at han ved Guds herlige
Gave og sine egne ypperlige Evner har været den gjæveste Mand paa Island af
baade Læge og Lærde»3. Biskop Jon overlevede ham tre Aar, thi han døde den
23de April 1121. Han blev senere optagen blandt Helgenernes Tal. Hans
Eftermand, Ketil Thorsteinsson, Sønnesøn af Eyjulf paa Madre valle, Gudmund den
mægtiges Søn, var en udmerket Mand saavel fra Hovedets som Hjertets Side,
men hans tidligere Færd giver dog det bedste Beviis paa, hvor vanskeligt endnu
den gamle Lyst til Selvtægt og Hevn lod sig udrydde hos Øens Høvdinger, endog
dem, der havde valgt den gejstlige Stand, og hvor lidet det verdslige Høvding-

1 Islendingabok Cap. 101. Af de tvende Haandskrifter af Graagaas er et i den arnamagnæanske
Samling, der synes at være fra Midten af 13de Aarhundrede, et andet i det kongelige Bibliothek i
Kjøbenhavn, der har et langt ældre Præg, og maaskee er mindst 60—80 Aar ældre. Det sidste er nys
særskilt aftrykt med megen Nøjagtighed i en Udgave, besørget af det nordiske Litteratur-Samfund. Det
første er benyttet ved den nøjagtige arnamagnæanske Udgave af Graagaas. Men der gives, som oven
nævnt, Brudstykker af en endnu meget ældre Afskrift, der synes at maatte være selve Originalen fra
1118; de findes i den arnamagn. Samling under No. 315 fol.

1 Dette blev dog ikke overholdt, thi han blev begraven ved Faderens Side.

3 Hungrvaka Cap. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free