Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
dømme kunde forenes med egte prestelig Vandel. Ketil var gift med Gro, en
Datter af Biskop Gissur, og elskede hende højt. Men da en vis Gudmund
Oddes-søns Fiender hviskede ham i Øret, at denne søgte at forføre hans Hustru til
Utroskab, lod Ketil sig, trods sin gejstlige Værdighed, forlede af Skinsyge til at
angribe Gudmund paa alf ar Vej. Men Gudmund forsvarede sig godt, blev Ketils
Mester, og ståk det ene Øje ud paa ham. Ketil sagsøgte ham, men Gudmunds
formaaende Venner hindrede Søgsmaalet fra at faa Fremgang, og Ketil høstede
kun Skam deraf. Dette har formodentlig bragt Ketil til at gaa i sig selv; thi han
viste sidenefter lige saa stor christelig Forsonlighed, som han forhen havde vist
sig voldsom og hevngjerrig. Da det gik ud med Gudmund, saa at han trængte
til Andres Hjelp, indbød Ketil ham til sig, og sørgede for ham, saa længe han levede.
Fra den Tid af troede ogsaa Ketil, dsr hidtil havde havt megen Modgang, at spore
en Omskiftning i sin Lykke; alt gik nu heldigere for ham1.
Med Biskop Gissurs Død ophørte den lange, fredelige Periode paa Island. Det
er tydeligt nok at see, at det ene var hans overlegne Aand og ubegrændsede
Indflydelse, som holdt de mægtige Høvdinger i Tømme. Stof nok til Kiv var der
altid, især efter at Ejendommene tilligemed Godordene mere og mere samlede
sig i enkelte overmægtige Familiers Hænder, thi disses Hoveder optraadte da
næsten med fyrstelig Magt og fyrstelig Fejdelyst. De første alvorlige Uroligheder,
som fandt Sted efter Biskop Gissurs Død, forefaldt allerede i det følgende Aar
mellem den forhen nævnte Havlide Maarssøn, og en anden ikke mindre mægtig
og højbyrdig Høvding, Thor gils Oddessøn, paa Stadarhol ved Breidaf jorden2. En
af Havlides Frænder, ved Navn Maar, et voldsomt, ondskabsfuldt Menneske,
havde begaaet flere Drab. Thorgils paatog sig at paatale et af Drabene, og
Havlide forsvarede Maar. Det kom til et Forlig, hvorved Maar dømtes til at udrede
betydelige Pengebøder; men siden skede der flere gjensidige Drab mellem deres
Underhavende, og da Sagen paany kom fore paa Altliinget (1120), mødte baade
Havlide og Thorgils frem bevæbnede, og med store Skarer af Venner og
Tilhængere. Havlide vilde jage Dommerne fra hinanden, men Thorgils gjorde
Modstand, og det kom til et Slagsmaal, hvorved Thorgils saarede Havlide i Haanden,
saa at en Finger gik af. Herover blev Thorgils dømt fredløs (Skogarmand), hvilket
1 Ljosvetningasaga Cap. 31, jvfr. Sturlungasaga I. 24, 25. Om Eyjulf Gudmundsson, Ketils Farfader,
og hans Stridigheder, se ovfr. B. V. S. 272, 273. Gudmund Oddessøns Fader Odde havde været indviklet i
hine Stridigheder, og en Tidlang opholdt sig hos Kong Knut den hellige, der ogsaa her, merkeligt nok,
kaldes Knut den mægtige, jvfr. ovfr. B. V. S. 163, Anm.
2 Thorgils’s Herkomst angives i Sturlungasaga I. 6. Hans Fædreneæt var mindre bekjendt; hans
Moder var en Datter af den mægtige Are paa Reykjanes, en Sønnesøn af Are Maarssøn, der fandt
Hvitia-mannaland, se ovf. B. III. S. 327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
