Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
fremdeles kaldtes Frostathing, dog kunde holdes i Nidaros1, naar det kun skede
til den rette Tid om Sommeren. Kong Eystein indfandt sig først i Byen, og
holdt til i Kongsgaarden2. Kong Olaf kom dernæst, og tog ind i Nærheden af
Olafskirken, sandsynligviis i den af Magnus den gode opførte eller paabegyndte
Kongsgaard. Endelig kom Kong Sigurd med mange Folk og Skibe; han lagde
op i Nidelven, og holdt til med sine Mænd ombord paa Skibene under Tjeld.
Den Dag, da Thinget skulde aabnes og Sagerne foretages, blev der blæst i
Byen, og Bønderne og Thingmændene tilsagte at indfinde sig for at ordne
Dommene efter Loven. Den, som herved havde meest at sige, var den lovkyndige
Lendermand Jon M&rnev. I Kong Olafs Følge var den ovenfor omtalte Lender
-mand Sigurd Sigurdssøn af Hvitastein3, der havde Ord for at være den viseste
Mand i Norge. Kong Eystein gik først til Thinget af de tre Brødre, ledsaget af
et talrigt Følge. Han opfordrede strax Lendermændene til at give ham
Medhold, og understøtte Sigurd Ranessøns Sag efter Evne. Jon Mørnev svarede hertil,
at det vilde være en farlig Sag at skifte ujevnt mellem Brødrene, men at han
dog helst ønskede at følge Kong Eystein, hvis dette var Ret efter Loven. Eystein
svarede: «jeg forlanger intet andet af eder, end at I bevidne, at det er Lov, som
Lov er; men for saa vidt jeg ved lovlig Fremfærd faar bragt det dertil, at I ej
ere forpligtede til at dømme i denne Sag, som i Dag kommer fore her, vil jeg
tage det Løfte af eder, at I ej ved min Broders Voldsomhed lade eder bevæge
til at dømme mod Lov og Ret». Dette besvaredes med sterke Bifaldsraab. Nu
kom Kong Olaf med sit Følge, og aller sidst Kong Sigurd. Hans Folk vare næsten
fuldt væbnede, kun at de ingen Skjolde havde.
Kong Sigurd tog da til Orde, og fremførte sit Søgsmaal mod Sigurd Ranessøn,
saaledes som han troede det meest stemmende med Loven efter Overlæg med
sine Raadgivere. Kong Eystein holdt sig rede til at svare. Først og fremst blev
der handlet om, hvor vidt Kong Magnus var berettiget til at give nogen
Forlening paa længere Tid end sin egen Livstid, og om der herfra kunde hentes noget
Forsvar. De lovkyndige Mænd sagde, at Kongen visselig kunde give Vejtsler for
stedse frem i Ætten, men at slige Bestemmelser skulde lyses paa alle tre Lagthing
i Norge, Frostathing, Gulathing, Eidsivathing. Derpaa blev det undersøgt, om
Sigurd Ranessøn havde iagttaget denne Regel, og thinglyst sin Forlening længer
1 Sandsynligviis ude paa Øren, hvor Ørethinget stundom holdtes.
a D. e. den af Harald Haardraade opførte.
3 Om Sigurd Sigurdssøn, se ovf. B. V. S. 493, Anm.; han omtales der som en af Magnus Barfods Ledsagere.
Gaarden Hvitastein har maaskee været Hvitsten i Vestby, paa Follo. I Fagrskinna Cap. 253 kaldes hans
Fader en Søn af Nevstein; denne Nevstein var maaskee den samme, som var gift med Harald Haardraades
Syster Ingerid, og Fader til Gudrun, Skule Tostigssøns Hustru, se ovf. B. V. S. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
