Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S ØGSMAALET MOD SIGURD RANESSØN
81
saa langt ud paa Sommeren (1114), at Frostathinget allerede var forbi, saa at
man maatte vente med Sagen til det følgende Aar.
Den samme Sommer kom Ivar af Fljod, den forurettede Egtemand, hjem
med vel forrettet Ærende. Han havde om Vaaren fra Orknøerne begivet sig til
Irland, holdt Thing med Landets Høvdinger, fremført Kong Sigurds Ærende
med behørige Trusler, og forestillet dem, at det var forstandigere og hæderligere
at gjøre sig til Vens med slig en Høvding som Sigurd, ved at sende ham Gaver
og Klenodier, end at udsætte sig for et Angreb af ham. Han havde mindet dem
om, at Sigurd havde Aarsag nok til at søge sin Fader hevnet, og bedet dem
betænke, hvor mange Stæder og Borge han havde underkastet sig, uden at have
saa meget at hevne, som her. Hvis de, saaledes sluttede han sine Forestillinger,
nu med det Gode vilde optage Kongens Ærende, og denne Gang sende ham en
Afgift, som det var passende for ham at modtage og for dem at give, da skulde
han anvende al sin Indflydelse for at bringe det dertil, at Afgiften aldrig oftere
blev krævet; de kunde da kalde den Vennegave, ikke med det mere ydmygende
Navn «Skat». Og han bragte det virkelig dertil, at Irerne fandt sig i at udrede
Skatten, der beløb sig til en stor Sum1. Denne bragte nu Ivar med sig til Norge.
Der fortælles at Kong Sigurd var i Nidaros, og sad og talte med Sigrid, Ivars
Hustru, da man saa et Skib komme, som man antog for Ivars. Den siden saa
berømte islandske Skald, Einar Skulessøn, men som dengang endnu var ganske
ung, kun lidt over 20 Aar gammel2, var just tilstede. Kongen bad ham gaa hen
og faa at vide, om det var Ivar, som kom, eller ej. Einar kom tilbage med den
Besked, som han gav i et Vers, at det ikke var Ivar, og at Kongen endnu kunde
sidde rolig hos Sigrid3. Senere ud paa Sommeren kom Ivar tilbage, men gjorde
ikke noget ved denne Sag, som saaledes for hans og hans Hustrues Vedkommende
neddyssedes.
Eystein tilbragte Vintren (1114—1115) i Throndhjem, Sigurd derimod øster
i Kongehelle. Da den følgende Sommer (1115) kom, sendte begge Konger Bud
til sine Lendermænd og øvrige haandgangne Mænd, at de skulde komme til Thinget
saa mandsterke som muligt. Ogsaa Kong Olaf blev stevnt til Thinget med sine
haandgangne Mænd. Det var allerede blevet vedtaget, at Thinget, skjønt det
1 Maaskee det har bidraget noget til Irernes Føjelighed, at Muirkertaeh, som de irske Annaler berette,
paa denne Tid (i 1114) var bleven saa farlig syg, at han endog frasagde sig Regjeringen (den han dog siden
tog tilbage) og Diarmid O’Connor lige for hans Øjne gjorde sig til Herre i Munster, medens hans Fiende
Donald O’Lochlan herjede andensteds i hans Rige.
8 Han maa nemlig være fød strax efter 1090, se hans Levnetsbeskrivelse i Folio-Udgaven af Snorre,
III. Bind. Han var neppe endnu bleven Prest i 1114.
8 Einar kalder Ivar her «den tyndfingrede» (fingrmjörr), hvilket, som der tilføjes, var et Øgenavn,
man havde sat paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
